Topdanmark og sansen for ironi

I slutningen af 2010 blev Topdanmark “offer” for en simpel URL-hacking fra Reuters side. Reuters refererede dele af forsikringskoncernens kvartalsregnskab op til et kvarter før fondsbørsmeddelelsen blev udsendt og Finanstilsynet kritiserede Topdanmark for dette. Som de skal.

Topdanmark mente at det var en forkert fortolkning at sige at de havde offentliggjort kvartalsregnskabet idet de ikke havde linket til det, og bad professor Lars Bo Langsted om at udarbejde et responsum der støttede dem.

Dette responsum er naturligvis et dokument der fremhæver Topdanmarks side af sagen men uanset at det reelt er et partsindlæg, er der god grund til at lægge mærke til hvad en kapacitet som Langsted har at sige.

Desværre forfaldte Langsted sig til at anvende analogier i sin argumentation. Dette er normalt et faresignal i en argumentation af to grunde: For det første er analogien nøje udvalgt for at, uden faktisk at anvende faglig argumentation, understøtte en fortolkning. For det andet vil der altid være et tidspunkt hvor analogien ikke længere holder vand. Dette er vel endnu et udslag af loven om hullede abstraktioner.

F.eks.

Man kunne sige, at faktum i nærværende sag mere minder om en situation, hvor den, der er i besiddelse af oplysningerne, ikke taler med en kollega om dem i fuld offentlighed i lufthavnen (som i litteraturens eksempler), men derimod hjemme på kontoret, hvor en forbipasserende imidlertid stopper op uden for døren og lytter med. Tilsvarende afviger denne sag fra eksemplet med det rodede skrivebord, således at skrivebordet her faktisk er både rent og ryddeligt, og der ligger ingen dokumenter fremme, men da direktøren et øjeblik er ude, begynder gæsterne at rode rundt i lukkede skuffer og skabe på kontoret.
– Lars Bo Langsted, Responsum vedr. intern viden, ekstern server og hacking

Eller man kunne sige at var ligesom nogen videooptog en persons gøren og laden på privat grund. Se, det er godt at have en veludviklet sans for ironi.

Det er selvfølgelig ikke sjovt for Kamilla Skjernov, der dog heldigvis lader til at have fået noget godt ud at have gået til medierne. Ovenstående sag – i juni rejste politiet sigtelse imod 3 ansatte ved Topdanmark for ulovlig overvågning efter straffelovens § 264 a og for få dage siden rejste anklagemyndigheden så sag mod disse og yderligere 3 andre ansatte – er sin første af sin art i Danmark om forsikringsselskabers overvågning. Derfor kan sagens udfald blive meget interessant.

Og det kan diskuteres, helt inden vi taler om strafferet, om det er fornuftigt for et selskab med privatkunder at overtræde de almindeligt accepterede grænser for adfærd der er. Det kunne være at man fik et image af at være ubehagelig.