Ferie og Facebook

Et par gange hvert år kører den samme historie i landets aviser om at man skal passe på med at skrive på Facebook hvornår man har ferie. Ellers kan det være at man får et indbrud og at forsikringen ikke vil dække.

Det første er nok rigtigt, hvis man altså forudsætter at indbrudstyve anvender den kanal fremfor de mere oplagte som at se efter om et hus ser forladt ud.

(Bemærk i øvrigt, at hvis min hæk for tiden ser ud som om jeg har været bortrejst siden marts så er det fordi jeg har været i gang med drivhus, haveanlæg, loft og et par andre ting)

Jeg spekulerer hvert år hvor meget der nu er i den historie og det er i øvrigt også altid sådan, at forsikringsfolkene, efter de markante advarsler, hurtigt trækker i land. Eksemplerne de kommer med hvornår forsikringen ikke vil dække bliver ret ekstreme, er ret indlysende og dermed ubrugelige.

Nu er det ikke nogen hemmelighed at jeg kan være kritisk overfor forsikringsselskabers kommunikation.

Det er i hvert fald interessant at det ikke er muligt at finde en eneste historie om det i hverken domstolenes eller Ankenævnet for Forsikrings afgørelser. Til gengæld kan man finde en afgørelse hvor en persons kommunikation på Facebook blev brugt af forsikringsselskabet som bevis på at en anmeldelse var falsk.

Dette indlæg blev udgivet i IT sikkerhed, Jura og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s