Challenger

I dag er det 30 år siden Space Shuttle Challenger blev flået fra hinanden på vej mod kredsløb, lidt over et minut efter start. 17% af alle amerikanere så det direkte på TV og måske 85% vidste det var sket indenfor en time. Blandt de mange der så det var mange skolebørn, der så opsendelsen på deres skoler.

Syv mennesker døde, ikke øjeblikkeligt men hurtigt derefter. Jeg ved godt at der dør flere mennesker i mineulykker hver dag og jeg vil ikke gå ind på hvorfor denne ulykke stadig betyder noget.

I stedet vil jeg anbefale Richard Feynman’s selvbiografi “What Do You Care What Other People Think?“, der for en stor del handler om hans arbejde med og ved siden af den kommission der skulle finde årsagen til ulykken. Og hvis ikke man kan vente på konklusionen kan man istedet se filmen “The Challenger“, der blandt andet bygger på Feynman’s bog.

Bowie på film

Udover hans musikalske bidrag bør David Bowie også anerkendes, som han er blevet gentagne gange, for hans skuespilkunst, om det så bare er en mindre karakter som i The Prestige eller Twin Peaks: Fire Walk With Me, eller i de film hvor han spiller en hovedrolle, f.eks.:

The Man Who Fell To Earth

Merry Christmas, Mr. Lawrence

The Hunger

For mange år siden så jeg en optagelse der viste store dele af hans optræden i skuespillet The Elephant Man. Jeg ville ønske at en samlet optagelse kunne findes et sted.

 

Bowie

Æv.

Men hold op hvor et smukt efterminde han efterlader sig.

Medicin til småbørn

Endnu et eksempel på “Law of the Instrument” (=”alt ligner et søm når du har en hammer i hånden”) er denne skræmmende historie fra USA, om at småbørn, under 2 år gamle, har fået udskrevet anti-psykotisk medicin:

“People are doing their very best with the tools available to them,” said Dr. Mary Margaret Gleason, a pediatrician and child psychiatrist at Tulane University School of Medicine. “There’s a sense of desperation with families of children who are suffering, and the tool that most providers have is the prescription pad.”
But Dr. Gleason said that children with ages measured in months had brains whose neurological inner workings were developing too rapidly, and in still unknown ways, to risk using medications that can profoundly influence that growth. She said the medications had never been subject to formal clinical trials in infants and toddlers largely because of those dangers.
“There are not studies,” Dr. Gleason said, “and I’m not pushing for them.”
Dr. Martin Drell, former president of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, said he was “hard-pressed to figure out what the rationale would be” for the prescriptions.
— Alan Schwartz, “Still in a Crib, Yet Being Given Antipsychotics“

En alternativ Star Wars

Tilbage i 2007 besluttede en gruppe australiere sig for, hen over frokostpausen, at lave en billedserie med en alternativ Star Wars historie. Konceptet var enkelt, og inspireret af Shamus Young’s Lord of the Rings historie, “DM of the Ring“: Forestil dig at filmene aldrig er blevet lavet men at historien, fortalt i billeder taget fra filmene i virkeligheden er en rollespilsgruppe. En “RPG screencap comic”. Resultatet, The Comic Irregulars’ “Darths & Droids” har siden kørt med 3 afsnit om ugen og, startende med billeder fra episode I er de nu, over 7 år senere, i gang med billeder fra episode VI.

Der er derfor snart 1.300 sider og prøv at starte tilbage med side 1, for den er faktisk meget sjov. Det sjove er en stor del de klassiske udfordringer med rollespil og rollespillere, og så skal man huske at selvom billeder er fra filmene så er personlighederne gerne helt anderledes.

Trump

Det er svært at forstå hvordan Donald Trump, med hans politiske profil, kan være en reel kandidat til præsidentposten i USA. Men prøv at læse David Frum’s “The Great Republican Revolt“. Artiklen giver et ret godt billede af problemerne for det republikanske parti. Da Frum er neo-konservativ og derfor ikke nærer den store tillid til Trump, slutter han af med mulige veje til at slippe af med Trump. Efter at have læst den artikel tænker jeg at der er en reel mulighed for at Trump bliver den ene af de to store kandidater…

Digitalisering og postens fremtid

Der er ikke mange der gør så meget for digitaliseringen i Danmark som Post Danmark. Således fik jeg et brev fra min mekaniker forleden om, at i anledningen af at der er “varslet en gigantisk portoforhøjelse pr. 1. januar 2016” (almindeligt A-brev vil nu koste 19 kr. at sende) ville der komme gebyr på papir fakturaer. Men at fakturaer pr. email fortsat ville være gratis.

Jeg går ud fra at Post Danmark i deres prissætning har fundet en balance hvor der er taget højde for den dynamiske effekt af prisstigningerne. Eller skal vi op på 36 kr. pr. brev i 2017, når der, på grund af prisstigningen vil blive sendt endnu færre breve?

Det er klart at der sendes færre og færre breve og det vil naturligvis gøre det sværere at få distributionen til at løbe rundt. Det er selvfølgelig også derfor vi allesammen skulle flytte vores postkasser, så postarbejderne hurtigere kunne aflevere brevene. At det bare var en slags engangsskat på husstande, i og med næsten alle husstande blev pålagt en udgift og/eller et besvær, i stedet for ligge omkostningerne i Post Danmark/PostNord, kan måske nok kritiseres.

Men mine erfaringer med Post Danmark og deres effektiviseringstiltag rækker længere tilbage. For en del år siden varslede de f.eks. at magasinpost fremover skulle aflevere adresseinformationer i et nyt og meget detaljeret dataformat, et format der med sikkerhed var meget mere kompliceret end de adresseinformationer de fleste organisationer og virksomheder var i besiddelse af.

Det var endnu et tilfælde af at flytte omkostninger fra Post Danmark til kunderne, og eftersom kunderne nok ville ende med at gøre arbejdet parallelt, dvs. mange flere gange end Post Danmark ville kunne gøre det, ville den samlede omkostning være større. Men mindre for Post Danmark…

I den forbindelse fik jeg mulighed for at vise at man kan tage mere eller mindre tilfældigt formatterede adresseoplysninger og ret hurtigt, med et program vi lavede, nå frem til de præcise informationer med 98% nøjagtighed. Det var et stykke kode jeg selv var ret stolt af.

Men både adresseformatteringen og postkasserne er, selvom de har givet en besparelse hos Post Danmark/PostNord og pålagt kunderne en endnu større samlet udgift, en fantastisk dårlig ide for en virksomhed hvis monopol er under pres. For hvert tiltag gør det nemmere for konkurrenter at komme ind på markedet.

F.eks. så har Post Danmark en unik viden om adresser og personer i Danmark. Ved at kræve at organisationer og virksomheder skulle opnå samme præcision vil det være nemmere for en ny spiller på markedet at komme igang.

Tilsvarende er postkasserne ved vejen noget der kunne gøre det relativt billigere for nye på markedet.

For at vende tilbage til problemet med priserne, så har Post Danmark taget endnu et våben i brug. Loven giver dem nemlig mulighed for at kræve penge af konkurrenterne, for at de kan få lov til at optræde på markedet. Det sætter grænser for hvor billige konkurrenterne kan blive, hvilket naturligvis hænger sammen med at Post Danmark har en forpligtelse til at distribuere breve og pakker 4-5 dage om ugen (ikke 6 som de fleste tror).

Men hvad skulle Post Danmark gøre i stedet?

Markedet for breve er nok ved at være væk, bortset fra rykkere til skyldnere og de helt specielle tilfælde hvor en fysisk henvendelse har vægt. Men hvor breve erstattes af email så er der en markant vækst i “postordre”, i form af online handel. Og spørgsmålet er hvordan det har været muligt for nye spillere på markedet at overhovedet få fodfæste – burde Post Danmark ikke have kunnet underbyde på pris og overbyde på service? Hvis de havde haft evnerne og viljen?

Passivt-agressivt

IESG, Internet Engineering Steering Group, har vedtaget en ny fejlkode til webbrowsing: “451 Unavailable For Legal Reasons“. Den er tænkt som et alternativ til “403 Forbidden” i de tilfælde hvor censur eller juridiske tiltag betyder at en ressource ikke må vises. Med valget af tallet 451, der tydeligt refererer til Ray Bradbury’s klassiker “Fahrenheit 451“, der handler om en verden hvor bøger er forbudte, giver IESG tydeligt udtryk for deres holdning.

Men der mangler lidt rygrad hvis det at give fejlkoden et sigende navn er alt hvad de vil gøre ved det.

Udover at der vil gå noget tid før vi vil kunne gøre brug af fejlkoden, og at der kan være juridiske grunde til at andre koder skal returneres selvom 451 måske er rammende, så er jeg i tvivl om værdien af en ny fejlkode.

Det ser sjovt ud

Og ligesom orangutanen kunne nyde en tryllekunst så kan et næsehorn synes andre dyrs leg ser sjov ud:

(Youtube)

Humoristisk sans

Humoristisk sans er åbenlyst ikke begrænset til mennesker:

(Youtube)