Outsourcing, batterier og hestekød

Jeg ved godt man skal passe på med at tro at der er en simpel forklaring på alting. Alligevel har to større historier på det seneste mindet mig om mit syn på outsourcing.

Eller for at tage det mere præcist: Outsourcing er fint for alt andet end virksomhedens kerneprodukter og -ydelser.

Så hvis en virksomhed outsource kundeservice er kunderelationerne ikke en kerneydelse. Virksomheder der outsource kundeservicen er derfor også ofte nød til at kompensere med meget store markedsføringsbudgetter.

787 Dreamliner

6a00d834521be169e20120a5de6b5d970bBoeing valgte med deres 787 Dreamliner at outsource størstedelen af produktionen af flyet til omkring 70 leverandører, et valg der har haft følgende, forudsigelige problemer:

  • For at håndtere de omkring 70 leverandører og produktionen har Boeing etableret et nyt procescenter, alene med det formål at styr leverandører.
  • Nye konkurrenter til Boeing (og naturligvis dermed også Airbus) opstår i de lande hvor man har brugt egne udviklingsmidler på at oplære lokale medarbejdere. Ja, Kina er på vej med store passagerfly, takket være Boeing’s store investeringer.
  • Boeing_747-400LCF_DreamlifterFor at få transporteret de enkelte dele af flyene så de kunne samles var man nød til at ombygge et antal 747 fly til “747 Dreamlifter“, der så har fløjet verden rundt med flydele.
  • Hele omkostningen med at fremstille og vedligeholde 747 Dreamlifter flåden ligger på produktionen af 787 Dreamliner, da Boeing ikke har tænkt sig at bruge 747 Dreamlifter til andet.
  • Tidligt i processen viste det sig at de enkelte dele af flyet, fremstillet af forskellige leverandører, ikke passede sammen.
  • Nogle leverandører kunne ikke overholde deres tidsfrister og hele samlingsprocessen blev forsinket. Efter den første fremvisning af flyet måtte det skilles ad igen, så man kunne lave en ny samlingsproces.
  • Andre leverandører leverede ikke deres dele samlet men kom først med de mindre dele i en efterleverance, med installationsinstruktioner skrevet på italiensk. Det har nok være de italienske leverandører…
  • På grund af forsinkelserne var man nød til at samle flyene uden store dele af dem, fragte dem til opbevaring og så senere tage dem tilbage for at skille dem ad og samle dem helt.

Siden januar har flyene nu stået stille, på grund af en mulig risiko ved konstruktionen af lithium batterierne deri. Risikoen ligger i at batterierne er konstrueret på en måde der måske er for farlig. Elon Musk har været hurtigt ude at sige at måden er for farlig, men Musk er hverken upartisk eller afdæmpet. Musk er blandt andet medejer af en konkurrent – SpaceX – til Boeing og hans nylige slagsmål med New York Times viser at han ikke holder sig tilbage.

Ikke desto mindre kan Musk have ret, og han har i hvert fald erfaringer med høj-ydelses lithium batterier fra den elektriske sportsvogn Tesla. Og efter at 787’erne blev tvunget til at blive på jorden har vi så kunnet læse om de mange problemer der har været. Alle disse problemer er naturlige i et eller andet omfang for lithium batterier, der altid skal sikres på en eller anden måde:

  • Bygning nedbrændte efter fejl i et testbatteri.
  • Batterier løber tør mens flyene er slukkede – og skal derfor afmonteres og sendes til Japan, hvor den eneste leverandør der kan reparere dem befinder sig. Batterierne kan løbe tør på en time hvis for eksempel en optankning af flyet forsinkes.
  • Batterierne er slidt op, hvilket sker indenfor et års tid.
  • Batterier der kobles fra for service kan udløse deres sikkerhedsblokering – og skal derfor igen sendes til Japan.

Hvad kan Boeing gøre ved det? Ikke meget, deres franske leverandør af strømsystemet har valgt at bruge denne helt unikke konstruktion som kun den japanske underleverandør kan servicere. For konstruktionen af flyet er ikke et kerneprodukt for Boeing.

Nu er det ikke fordi jeg synes at Airbus er noget stjerneeksempel i forhold til Boeing. En virksomhed der er nød til at lade sig lede af nationalpolitiske hensyn fremfor rationel virksomhedsledelse må nødvendigvis være ineffektiv. Desuden har Boeing valgt at fokusere på teknologi som det har været mulig at bruge til at opgradere deres ældre modeller, herunder 747. Og selvom jeg har nydt at flyve Airbus flyene er deres konkurrent til 787, Airbus 380, nærmere en mulighed for at stuve endnu flere mennesker sammen i timevis fremfor et fleksibelt transportmiddel.

Hestekød

Lidt mere hjemligt er der hvad der på engelsk benævnes “The 2013 Meat Adulteration Scandal“, eller bare hestekød-i-lasagnen. Det er faktisk en europæisk fødevarekontrol der har udløst skandalen, da det Food Safety Authority of Ireland opdagede hestekød i en række påståede oksekødsprodukter. Siden har det vist sig at have været meget udbredt.

Og inden der nu er nogen der forglemmer sig og siger at hestekød er der da ikke noget galt med, så er det ikke sagen. Sagen er naturligvis:

  • Det er blevet solgt som noget andet.
  • Hvis det er blevet brugt som erstatning for andet kød så er det helt sikkert fordi det er blevet fremskaffet billigere, det vil sige under produktionsforhold der er billigere end den industrialiserede produktion af for eksempel okse- eller svinekød.
  • Kødet er blevet blandet i uden om enhver form for fødevarekontrol.

Tilbage til emnet, så vil jeg påstå at de virksomheder der har videresolgt hestekødet ikke har kød som et kerneprodukt. Hvor det kan næppe er en overraskelse for færdigretter som Findus’ lasagne kunne man måske nok have forventet andet af Burger King.

Ja, der er ikke blevet solgt burgere med hestekød fra Burger King i Danmark – kun på de britiske øer. Men Burger King kunne ikke afvise det før en større undersøgelse.

Dette indlæg blev udgivet i Ledelse og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Outsourcing, batterier og hestekød

  1. Pingback: Kundeservice for de modige | Hennings blog

  2. Pingback: Batterier og fly | Hennings blog

  3. Pingback: Farligt vs. justering | Hennings blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s