Et ledelsestip – om den lille løgn

Problemet med den lille løgn er ikke selv løgnen, men det at den har en tendens til at blive større med tiden. I et tillidsforhold bliver fortielser nemt en lille løgn og så kører det.

For eksempel…

Hvis nu man har en medarbejder med kundekontakt der siger sin stilling op. Det er naturligvis en dygtig medarbejder og det er beklageligt at samarbejdet ophører, men den slags sker. Det er naturligt og forventeligt.

I og med medarbejderen har kundekontakt skal man nu informere kunderne. De skal vide hvem de fremover skal tale med og man skal overbevise dem om at de også fremover vil blive betjent høfligt og kompetent, selvom de måske ikke endnu ikke kender deres kontaktperson.

Hvis nu man ikke ved hvem der fremover skal overtage kundekontakten – det kan være man ikke har denne person ansat endnu eller man simpelthen ikke har styr på sin organisation – står man overfor et fristende valg. Man kunne jo bare lige vente lidt med at sige noget, indtil man har det hele på plads.

Hvem kan ikke se at man nu har skabt et problem ud af en helt naturlig ting?

Man er selvfølgelig nød til at få sin snart tidligere medarbejder til at holde mund og dermed agere falsk overfor dennes kontakter. Samtidig viser erfaringen at hvis man ikke meget hurtigt ved hvem der skal overtage kundekontakten så vil der gå lang tid før man gør; ved man det ikke indenfor en dags tid eller to går der gerne en måned eller mere.

Så nu står man nok på sin medarbejders sidste arbejdsdag og skal pludselig til at fortælle sine kunder, nå ja, forøvrigt så forlader han os i dag. Mon ikke kunderne godt ved at man har vidst det længe men bare fortiet det?

Der er naturligvis også varianten at vente til efter medarbejderen har haft sin sidste arbejdsdag. Man kunne forestille sig at orientere kunderne i autosvaret på medarbejderens emailkonto.

Alt i alt viser man sine kunder at man ikke har styr på sin organisation og at man ikke er ærlig. Enhver rimelig kunde ville derimod have forstået at ansættelsesforhold ikke er evige og sikkert også udvist en vis tolerance overfor en overgangsperiode.

Dette indlæg blev udgivet i Kommunikation, Ledelse og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s