Seneste runde af Snowden’s NSA læk viser at NSA er overbeviste om at de kan bryde ind i stort set al krypteret kommunikation, f.eks. TLS (læs: HTTPS) og IPSEC. Umiddelbart er det rigtig dårligt nyt.
Det gode er at det tyder på at det ikke sker takket være en mangel i krypteringen eller et særlig gennembrud i dekryptering, men snarere gennem god gammeldag spionage; at NSA simpelthen har kopieret de hemmelige nøgler hos de største spillere på markedet og derfor kan dekryptere med dem.
NSA har stadig gjort deres for at svække implementeringerne af kryptering til skade for os alle men det er positivt at der tilsyneladende endnu ikke er fundet en fundamental fejl i de protokoller vi kan bruge.