Og hvad kan man bruge et moralsk kompas til?

Noget af det første jeg lærte i Strafferet var, at det var stort set umuligt at afsløre en forbryder der kun begår en forbrydelse. Eller, omvendt, at stort set alle forbrydere der afsløres har opbygget en vane med at begå forbrydelser.

Så for at svare på overskriften udefra, hvis en person beskyldes for at have gjort noget forkert så kan det være det vil være nemmere at undersøge andre forhold ved personen.

Jeg skrev lidt om det tilbage i 2010, da HP’s CEO Mark Hurd hurtigt røg ud ad døren der. Hurd blev beskyldt for sexchikane, hvilket er umådelig svært at bevise. Til gengæld kunne man bevise at han havde fusket med hans rejseafregninger…

Men i forbindelse med #MeToo kom jeg også i tanke om Valerie Aurora og Leigh Honeywell’s “The Al Capone theory of sexual harassment“. Hele artiklen er værd at læse (den kan findes på begge deres sites) men her er en af pointerne:

Then we realized what the connection was: all of these behaviors are the actions of someone who feels entitled to other people’s property – regardless of whether it’s someone else’s ideas, work, money, or body. Another common factor was the desire to dominate and control other people.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Legal, Management og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Og hvad kan man bruge et moralsk kompas til?

  1. Pingback: Politisk kompas | Hennings blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.