Jeg vil lige følge op på mine sarkastiske kommentarer i forbindelse med DONG’s navneskifte. Selvfølgelig er det oplagt at lave sjov med DONG men jeg er faktisk seriøs når jeg spørger, er der et problem i at tage ejerskab af et navn?
Der er jo 400 mennesker der hedder Ørsted til efternavn – er det her en gentagelse af Lars H.U.G.’s navnesag? Eller kan virksomheder, fremfor kunstnere, “bare” tage et navn der ikke er frit?
Hvad med byen Ørsted?
Jeg vil prøve at overse at de har besluttet at bruge et helt andet navn til deres kommende domænenavn, nemlig Orsted. Ikke-danskere ved derimod godt at Ø skrives OE*.
Og selvom man kunne mistænke ledelsen i DONG for at være misundelige på Elon Musk og al den tilbedende presseomtale han rager til sig via Tesla – uden at det er muligt at se noget om Nikola Tesla på Tesla’s hjemmeside – så er der i hvert fald en moralsk overvejelse der skal gøres inden man “tager” en stor videnskabsmands navn.
—
*) Jeg ved godt at de har købt orsted.dk, ørsted.dk (xn--rsted-uua.dk) og oersted.dk, men deres redirect går til orsted.dk.
Og jeg ved også godt at WordPress, som jeg bruger til at blogge med, automatisk oversætter de danske specialtegn ø og å forkert.
Pingback: Ørsted og kapitalselskaber | Hennings blog