Pokémon Go for 3. gang – denne gang om jura

“Jeg har læst og accepterer betingelserne” er den største løgn på internet. Nu er der sågar en empirisk undersøgelse der underbygger denne påstand, i et eksperiment hvor en tjenestes Terms of Service (TOS) indeholdt overdragelse af brugerens førstefødte. Helt så slemt står det ikke til med Pokémon Go, men i lyset af hvilken interesse der pludselig er for dette spil var der nogen der kastede et blik på henholdsvis Privacy Policy (PP) og TOS.

Alt i alt er der ikke mange ting i Pokémon Go’s TOS der er værd at bemærke, men der er noget problematisk over tendensen til at have meget vidtgående betingelser. Det er ikke specifikt for Pokémon Go, men eftersom det spil pludselig blev en succes er det naturligvis også der opmærksomheden samler sig.

Amerikanerne ser specielt på “Agreement to Arbitrate” i betingelserne, hvorefter enhver stridighed skal klares ved en voldgift – med mindre man indenfor 30 dage af at have accepteret betingelserne (læs: startet spillet) skriver til termsofservice@nianticlabs.com med en “Arbitration Opt-out Notice”. Jeg kan godt forstå at amerikanske forbrugere kan være bekymret over denne udvikling og det gælder til dels også for os her i landet. Betingelsen er klart mere vidtgående for amerikanerne, der generelt har videre (men ikke lettere) adgang til erstatning og hvor langt færre regler beskytter forbrugerne.

Den gang jeg skrev min hovedopgave på jura var jeg også forbi click-wrap vilkår, og det var almindeligt antaget i teorien at hvis brugeren havde accepteret betingelserne – også selvom han nok ikke havde læst dem – så var han bundet af dem i det omfang de ikke var åbenlyst urimelige.

Voldgiftsretter er problematiske i forhold hvor der er står forskel på parterne, som f.eks. i forbrugerforhold. I hvert fald er det som hovedregel altid problematisk hvis en voldgiftsret – der er et privat foretagende – kan lave betydeligt mere forretning ved at være mere venlig overfor den ene part. I USA ser man da også at voldgiftsretter stort set uden undtagelse giver virksomhederne ret i forbrugersager.

Så heldigvis har vi i Danmark Voldgiftsloven, hvor vi meget præcist har stående i §7, stk. 2:

I sager om forbrugeraftaler er en voldgiftsaftale, der er indgået, før tvisten opstod, ikke bindende for forbrugeren.

Endnu et point til dansk forbrugerret.

Men selvom dansk forbrugerret beskytter os mod det værste, bør vi nu alligevel til at læse betingelserne inden vi accepterer dem.

Dette indlæg blev udgivet i Jura og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s