Tanker om Brexit

brexitJeg tænkte at Skotland ville løsrive sig fra Storbrittanien og Storbrittanien ville blive i EU. 0 ud af 2 er selvfølgelig også et resultat…

Til dem der er fristet af at bortforklare afstemningsresultatet med historier om vælgernes intelligens og fordomme vil jeg henlede opmærksomheden på:

Mike Hearn’s fremragende “How is the Remain campaign losing?“:

One issue seems simple enough: pro-Remain supporters have adopted a psychologically catastrophic set of arguments which are triggering a strong backlash against their position. By arguing that the UK is weak, dependent, unable to go it alone and locked into a community of “friends” who will strongly retaliate if the British decide to move on, the EU is triggering people’s natural rebelliousness. We are all taught as children that clubs you can join but not leave are very dangerous: they’re normally called gangs or cults. And our culture teaches us to value strength, independence, knowing your own mind and having the courage of your convictions. By positioning the referendum as “if we go we’ll be made to regret it”, Cameron and Osborne have painted the EU in a way that many people would instantly consider problematic if it were a story about individuals rather than countries.

Roland Smith’s ideologiske og historiske forklaring i “The liberal case for ‘Leave’“:

Unseen and barely discussed in the 1990s, globalisation was beginning to eat into the logic of a political European Union at the very point it was striding towards statehood with a single euro currency.
Looking back, the EU was (and is) an old ideology in a hurry.
The event that was somewhat more attuned to freer globalised trading was the fanfare around the launch of the single market in 1992, except for the fact that it was and is tied to the EU’s political integrationist ambitions. But now, even the European single market is being rapidly eclipsed by the march of globalisation. A large and growing body of single market law is now made at global level and handed down to the EU which in turn hands it down to the member states.

Henrik Dahl på Facebook:

Storbritannien forlader ikke EU på grund af et enkelt tema, men fordi der i landet er en udbredt opfattelse af, at EU i det hele taget blander sig i for meget; blander sig i det forkerte; tager de forkerte beslutninger og ikke handler i overensstemmelse med almindelige menneskers vilje og interesser.

Lars Seier Christensen på Facebook:

Storbritannien køber langt flere varer i EU, end de sælger til området. Således vil mindre samhandel ramme EU hårdere end Storbritannien. Og hvis nogen virkelig tror, at de store tyske og franske virksomheder vil finde sig at få fjernet et særdeles vigtigt eksportmarked uden sværdslag, ja de forstår simpelthen ikke hvordan markeder virker. Der vil stadig køre Mercedeser i Londons gader.
London er verdens stærkeste finanscentrum, fordi de har arbejdsstyrken, infrastrukturen og den historiske erfaring og position. Der er efter min mening absolut ingen chance for at fratage City of London den særstilling – den vil forblive hvor den er, medmindre EU ønsker at smadre de kapitalmarkeder, som unionen er dybt afhængig af at låne penge fra. Selv hvis de prøver, vil de ikke lykkes.

Og så endelig Lars Tvede på Facebook, der går vidt i sin biologisk/genetiske kobling til politik samt europæiske etniciteter, analogi til protestantismens fødsel og EU’s historiske udvikling, men som også har dette:

4. Borgerne oplevede således stadigt oftere, at de politikere, de havde valgt, ikke kunne gennemføre deres politik grundet EUs regler og domme. Lokale politikere blev altså ligesom borgerne stadigt mere magtesløse. Virksomheder oplevede tillige, at EU pludselig bestemte over deres prispolitik og produktpolitik mm. i en grad, der mere førte tankerne mere hen til Mussolinis korporatisme end til Adam Smiths liberalisme. Og borgerne følte, at EU i stadigt større grad blandede sig i deres daglige beslutninger – i hvordan de skulle spise, arbejde og i det hele taget leve. Når folk protesterede imod den stigende centralisering, blev svaret, at man evt. kunne gøre det i “to hastigheder”. Den tanke, at man evt. slet ikke skulle gøre det, eller at man skulle gå den modsatte vej og give folk mere selvstyre og frihed, var en tanke, der blev ignoreret og som ikke fik lov til at optræde i sprogbruget.

Og med hensyn til økonomiske forudsigelser der rækker langt ud i fremtiden vil jeg gerne, som flere andre, gøre opmærksom på at økonomer har vist sig at være fantastisk dårlige til at spå:

To prove that Wall Street is an early omen of movements still to come in GNP, commentators quote economic studies alleging that market downturns predicted four out of the last five recessions. That is an understatement. Wall Street indexes predicted nine out of the last five recessions! And its mistakes were beauties.
— Paul Samuelson, Newsweek 1966

Lige nu er finansmarkedet gået i panik og som altid er panikken farlig. Men lad os nu se hvad der sker når støvet har lagt sig.

Dette indlæg blev udgivet i Meddelelser og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s