Jeg kan godt forstå man går i skattely

skattetryk_december2013Eftersom “ly” er noget man går i for at beskytte sig, eller komme i dækning, mod overfald eller storm, er det måske ikke så underligt at det kan bruges i forbindelse med det danske skatte- og afgiftssystem. Der er i sandhed tale om en storm, hvis ikke et overfald.

Tag f.eks. en type skattesag der kommer igen og igen – en er refereret her, der desværre er bag en paywall, men et godt resume er i dette afsnit:

I den seneste sag, der har verseret for domstolene, og hvor Højesteret traf afgørelse i 2015, havde advokaten opgjort den samlede skat til 112 pct. I denne sag var der tale om en læge.
— Tommy V. Christensen, “Når skatten overstiger 100 pct.

Tilbage til skattely: Jeg har ingen kærlighed til Nordea eller de andre banker, eller i øvrigt til finansverdens fiduser. Så da Panama papirerne kom frem kunne jeg da også finde underholdning i at se de forskellige ledere vride sig – men på et tidspunkt må vi også lige finde rimeligheden frem.

For det første er der ikke direkte noget der siger at fordi man har placeret penge ude i verden så har man gjort noget ulovligt.

For det andet er langt de fleste personer man finder på listen pt. folk der har haft magt i gennemkorrupte lande eller organisationer, og kunne have behov for at kunne rejse væk i stor hast. Og så et par fodboldspillere og en islandsk premierminister… Der er også denne grafiske oversigt der viser at det er meget begrænset hvad der overhovedet kan være af dansk interesse i den sag – maksimalt 9 personer og 14 virksomheder (via).

Jeg synes det er fint hvis nogle ulovligheder bliver afsløret men indtil videre har vi jo ikke ligefrem set mange af de afsløringer her i landet. Hvilket nok er grunden til at medierne har været nød til at kalde manøvrerne for “skattely” der, som sagt, vel egentlig er en meget naturlig handling. Men man har prøvet at gøre det til noget odiøst, hvilket jeg synes i sig selv er lidt af en finte.

Dette indlæg blev udgivet i Jura, Kommunikation og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s