Digitalisering og postens fortid

postkassernes-endeligtTransportministeren fik sit forlig om postservice i Danmark, eller i realiteten politisk opbakning til indholdet af aftalen mellem den danske stat og det svensk-danske Post Nord. Og endnu en gang er der gjort et seriøst arbejde for at digitalisere Danmark. I forvejen oplever vi der bor lidt uden for de allermest befolkede områder – og det er ikke kun Udsigtsdanmark det handler om her – at der pudsigt nok aldrig er post om mandagen, og nu bliver postleverancen lavet om til en gang om ugen. Hvis altså ikke der er helligdage i den uge.

Det med en gang om ugen er simpelt: Hvis et brev må tage op til 5 dage, mandag til fredag, eksklusiv helligdage og “mellemdage” (f.eks. dagen efter Kristi Himmelfartsdag), så behøver posten jo kun at blive delt ud en gang pr. uge.

Prisen på breve vil kun stige moderat over de næste par år. Det er jo godt, for de virksomheder der skal sende rykkere og hospitaler der skal sende indkaldelser ud. Vi andre holder jo op med at bruge papirbreve på de vilkår.

RokokoPosten har et glimrende forslag til postens næste tiltag: Selvhenter-ordningen.

Et spørgsmål har jeg dog – har svensk-danske Post Nord stadig eneretten til at dele breve under 50 g ud? For hvis de har det så vil det jo betyde at man ikke har lov til at sende almindelige breve med alternative fragtmænd, hvorimod pakker, ikke sendt med Post Nord, kan være fremme dagen efter.

Hvis ikke det var fordi de konkurrende fragtmænd også skulle betale et gebyr til Post Nord for at få lov til at operere i Danmark ville de sikkert være jublende lykkelige nu.

Og så er det da morsomt at vi kan se frem til postservice som i 1650 – det var den gang man nåede ned til at kun bruge 5 dage på at levere post landet rundt.

Dette indlæg blev udgivet i Meddelelser og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s