Livstidsabonnement og killswitches (og DRM)

Næh dog, endnu en historie om at et produkt forsvinder eller holder op med at virke, bare fordi sælgeren ikke længere har et ønske om at det skal eksistere. Denne gang er det Revolv, et automatiseringsprodukt til hjemmet. Selskabet bag Revolv blev solgt til Nest, der forinden var blevet købt af Google (nu: Alphabet) og et eller andet i produktet kræver at der kører nogle services på en server centralt. Det vil Nest ikke længere bruge penge på så om en måneds tid lukker de for dem.

Og dermed holder alle Revolv produkter op med at fungere, med det samme.

De blev i øvrigt solgt med et livstidsabonnement. Livstid er dog ofte defineret meget anderledes end i almindelig sprogbrug.

Takket være DMCA loven er det, i det mindste i USA, strafbart for andre at etablere en service der kan lade Revolv produkterne køre videre, for der er indbygget DRM i løsningen.

—-

Jeg har så vidt jeg kan regne ud næsten ikke købt nogle produkter der kan holde op med at virke hvis sælgeren enten ønsker det eller ikke længere gider at supportere dem. Mit TV kører uden internetforbindelse, mit mediecenter er lokalt, mine e-bøger, lydbøger, film og musik er lokale, mine backups er fysisk under min kontrol, mit køleskab er ikke en computer og min bil taler ikke med andre end min mekaniker og det kun når jeg fysisk afleverer den der.

Ingen af de apps jeg har købt til vores tablets kræver internetforbindelse men eftersom de er købt gennem Apple er der naturligvis en risiko for at de kan ødelægge dem. Godt jeg ikke har brugt mange penge der.

Den største risiko er opdateringer fra Samsung eller Apple der kunne ødelægge vores telefoner og tablets. Derudover er der kun mine abonnementer, så som telefoni og Netflix, der kan stoppes men så stopper min betaling også.

Dette indlæg blev udgivet i Jura, Software licenser, Udvikling og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s