En øjenåbner

Jeg har været tilhænger af meritokrati (“meritocracy“) siden jeg først hørte om begrebet. Men dermed har jeg overset en vigtig detalje omkring meritokrati som jeg burde have lagt mærke til for lang tid siden – at det er et system der begunstiger blandt andet mig selv. Ikke fordi jeg er specielt dygtig men fordi jeg ofte matcher dem der allerede er i toppen af systemet.

Når jeg tænker tilbage kan jeg godt huske at jeg lagde mærke til nogle af forskellene i de forskellige open source miljøer når jeg var til konference, f.eks. mellem Perl, Python og Javascript til OSCON. Der var tydelige kulturelle forskelle og forskellige personer trivedes i hvert miljø.

Det tænkte jeg så ikke videre over før jeg ad en link kæde kom til at læse “you keep using that word“, hvorved jeg lærte at den første brug af ordet var i satirisk sammenhæng med bogen “The Rise of the Meritocracy“. Og at ordet kort derefter var blevet brugt for at beskrive noget positivt uden at tage de negative pointer med, til forfatterens store skuffelse. For

The word meritocracy comes from a political satire. It was never meant to be something we should aspire to. It was the opposite, actually, a warning about how we rationalize what we believe we’ve “earned”.
[…]
If there’s one thing I’ve learned after thirty-three years of being alive, it’s that if you see middle-class white boys flocking in droves to a particular career path, it’s a pretty fucking easy job and you should try and get yourself one like that.
— Garann Means, “you keep using that word

Dette indlæg blev udgivet i Ledelse og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s