Offentlige billeder

Hvis jeg tjente penge på denne blog – f.eks. ved at den var reklamefinansieret* – måtte jeg ikke vise et billede hvorpå det belgiske nationalmonument, eller i det hele taget andre værker udstillet i det offentlige rum i Belgien, Luxemborg, Frankrig, Italien eller Grækenland, indgår. Og hvis det står til EU parlamentets juridiske komite (JURI) er det noget der skal gælde for resten af EU.

I Danmark er reglerne pt. anderledes, således at det er i orden at publisere billeder af beskyttede værker i det offentlige rum, også til kommerciel brug, hvis hovedmotivet ikke er værket. Men det er altså ikke helt frit, takket være ophavsretslovens §24, stk. 2. F.eks. er den lille havfrue er beskyttet frem til d. 1. januar 2030 men jeg kan godt tage et billede af udsigten over Langelinie og anvende det kommercielt.

Men JURI vil altså noget andet og det skal EU parlamentet så stemme om d. 9. juli, og støttes forslaget vil alle billeder, der anvendes kommercielt (og det inkluderer feriebilleder på nettet hvis din side er delvist finansieret af reklamer), af værker, skulle kræve forudgående accept af ophavsretsindehavere. Også selvom værket kun optræder som en del af landskabet. Læs “The Freedom of Panorama is under attack“.

Det her var måske en god lejlighed til at faktisk tage fat på vores parlamentsmedlemmer.

—-

* Der er reklamer på denne blog, men det er WordPress’. Det gør ikke WordPress’ juridiske situation nemmere og hvis man ser nogle af de nyere europæiske domstolsafgørelser, nok heller ikke min.

Dette indlæg blev udgivet i Jura og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s