Retten til et godt ry

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt en tåbelig dom over et nyhedssite, hvorved nyhedssitet er blevet holdt ansvarligt for indhold skrevet i kommentarer på sitet. Det på trods af at sitet havde regler for indhold i kommentarer, at kommentarerne var skrevet af brugere af sitet, at sitet havde en automatisk funktion til at fjerne kommentarer hvis andre brugere fandt dem upassende eller anstødelige og at sitet, umiddelbart efter at der blev klaget over kommentarerne, fjernede dem.

Domstolen synes desuden at vægte retten til et godt ry overfor ytringsfriheden og finder, her, at ytringsfriheden må vige. Det finder retten grundlag for ved at citere en del af artikel 10, del 2, fra den europæiske menneskerettighedskonvention, men det er i sig selv tankevækkende.

Ser man de 20 kommentarer der er klaget over (side 9 i domsafsigelsen) er der adskillige som bare er brok mens de øvrige falder indenfor hvad en almindelig dag på Facebook eller f.eks. artikelkommentarerne hos Jyllands-Posten eller Ekstra-Bladet kan bidrage med. Jeg er enig i at flere af disse er upassende og at flere af dem giver udtryk for en råhed som nogen finder naturligt når man debatterer på skrift. Men at de skal censureres? En af mine venner på Facebook ville aldrig have mulighed for at sige noget offentligt hvis det var tilfældet.

Dommen bliver dog værre, for sitet havde jo fjernet kommentarerne med det samme de blev bekendt med klagen og desuden kunne hvem som helst have fået dem væk fra sitet ved at bruge dets indbyggede klagefunktion. Hvilket i øvrigt er mere end man kan sige om Facebook hvor politiske modstandere og bare kvindebryster censureres med det samme mens billeder af mord og vold, samt trusler om samme, får lov til at blive hængende.

For prøv at se (pkt. 145, siderne 54-55 i afgørelsen)

145. The Court also notes in this regard that the “Rules of comment” on the Delfi website stated that the applicant company prohibited the posting of comments that were without substance and/or off-topic, were contrary to good practice, contained threats, insults, obscene expressions or vulgarities, or incited hostility, violence or illegal activities. Such comments could be removed and their authors’ ability to post comments could be restricted. Furthermore, the actual authors of the comments could not modify or delete their comments once they were posted on the applicant company’s news portal – only the applicant company had the technical means to do this. In the light of the above and the Supreme Court’s reasoning, the Court agrees with the Chamber’s finding that the applicant company must be considered to have exercised a substantial degree of control over the comments published on its portal.

Det er her hvor man som jurist må tage sig til hovedet. Hvis dette afsnit skal hænge sammen – og hvorfor skulle det ellers være skrevet sammenhængende? – så er det at sitet har haft regler og har haft muligheden for at fjerne kommentarerne, medvirkende til at gøre sitet medskyldig. Havde afsnittet istedet alene handlet om det sidste, så kunne man sige at det at forfatterne ikke efterfølgende kunne redigere eller slette deres kommentarer var forkert, men som man kan se er det sat sammen med sitet “rules of comment”. Er læren så at man ikke skal have regler for kommentarer på et site.

Domstolen går videre (og videre) og det lader til at være medvirkende at sitet er stort, seriøst (!) og at det tjener penge.

I det mindste er det konsistent med EU-domstolens tidligere afgørelse fra sidste år, hvor faktuelle oplysninger om en person skal kunne undertrykkes. EU-domstolen turde dog ikke kræve oplysningerne fjernet helt men skal man følge den europæiske menneskerettighedsdomstols eksempel her, så er det nok en forglemmelse.

2 dommere kunne godt se problemerne foran sig og deres dissent kan ses på side 70 og frem. Specielt pkt. 2 demonstrerer fremtiden for ytringsfriheden i Europa:

2. We regret that the Court did not rely on the prophetic warnings of Professor Jack Balkin. As Professor Balkin has demonstrated, the technological infrastructure behind digital communication is subject to less visible forms of control by private and public regulators, and the Court has just added another such form to this panoply. Governments may not always be directly censoring expression, but by putting pressure and imposing liability on those who control the technological infrastructure (ISPs, etc.), they create an environment in which collateral or private-party censorship is the inevitable result. Collateral censorship “occurs when the state holds one private party A liable for the speech of another private party B, and A has the power to block, censor, or otherwise control access to B’s speech”. Because A is liable for someone else’s speech, A has strong incentives to over-censor, to limit access, and to deny B’s ability to communicate using the platform that A controls. In effect, the fear of liability causes A to impose prior restraints on B’s speech and to stifle even protected speech. “What looks like a problem from the standpoint of free expression … may look like an opportunity from the standpoint of governments that cannot easily locate anonymous speakers and want to ensure that harmful or illegal speech does not propagate.” These technological tools for reviewing content before it is communicated online lead (among other things) to: deliberate overbreadth; limited procedural protections (the action is taken outside the context of a trial); and shifting of the burden of error costs (the entity in charge of filtering will err on the side of protecting its own liability, rather than protecting freedom of expression).

Hele dissensen er værd at læse.

(via TechDirt)

Dette indlæg blev udgivet i Jura og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Retten til et godt ry

  1. hedevej siger:

    De to dommere med forstand vil sikkert blive skiftet ud ved førstkommende lejlighed.

  2. Pingback: En ny måde at censurere på | Hennings blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s