Mæslinger

Er det ikke utroligt at det lykkedes at udrydde kopper sygdommen ved hjælp af vacciner? Koppevirussen findes ikke længere naturligt og millioner af menneskeliv er reddet takket være en massiv vaccinationsindsats. Det er indtil videre den eneste sygdom der rammer mennesker der er udryddet og kun en anden sygdom er også udryddet. For få år siden regnede man med at man snart havde udryddet flere andre, herunder polio, mæslinger, fåresyge og røde hunde.

Men sådan gik det så ikke og nu ser vi epidemier af mæslinger nærme sig landets grænser igen. Nogen siger det er på grund af den tidligere læge Andrew Wakefield der for 17 år siden fik publiseret hans forfalskede forskningsresultat, hvori påstanden om at der var en forbindelse mellem MFR vaccinen og udbredelsen af autisme.

På mange måder er det besnærende at give Wakefield skylden, for det er dejligt simpelt. Jeg tror det er for simpelt og at han, selvom han nok kan tildeles en hel del skyld, ikke kan have hele skylden. Og at der egentlig ikke er så meget “skyld” i udviklingen som man kunne forestille sig.

Jeg har på intet tidspunkt været i tvivl om vaccinerne, også selvom der er en risiko ved dem alle. Risikoen er nemlig mikroskopisk i forhold til risikoen der er hvis man får bare en af disse sygdomme – husk at både mæslinger og kighoste kan være dødelige, og der kan være endog meget alvorlige komplikationer ved alle de sygdomme der vaccineres imod i børnevaccinationsprogrammet. Og risikoen har intet med autisme at gøre, bare lige for at slå det fast igen.

Men jeg forstår dem der ikke vaccinerer deres børn, også selvom jeg er uenig med dem. Og nu har jeg fået en god forklaring på hvorfor der er så mange der lader være:

(Youtube, fra The science of anti-vaccination)

Specielt “omission bias” rammer klart mig, da jeg for nylig måtte kæmpe meget med det i mig selv i forbindelse med skolevalg.

Jeg er ikke sikker på at det rigtige svar er mere oplysning, hvilket Hank Green i videoen ovenfor også forklarer. Nogen har så foreslået at man skal håne dem der ikke vil acceptere videnskaben, og mens det er fristende at gøre ved dem der ikke selv har noget at miste bryder jeg mig ikke om tanken om at gøre det mod almindelige mennesker der faktisk ikke ved deres levende råd.

Måske er det en cyklus vi skal igennem? Vi fik fjernet sygdommene så meget fra vores liv at vi ikke længere er bevidste om hvor meget vi bliver sparet for, så nu skal de tilbage så vi kan mærke dem. Og så kan vi endelig få dem udryddet?

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Communication og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til Mæslinger

  1. Pingback: Vacciner | Hennings blog

  2. Pingback: Håber det er sandt | Hennings blog

  3. hans andersen siger:

    hej
    NU går alamen igen.! (23.03.2018) baabuu-baabuu – Mæslinger.! -vær dog bange og angst.!
    -Hold dog op med den evindelige propaganda, man gider jo efterhånde ikke høre nyheder.
    -Da jeg var barn (født 1953) havde vi et begreb der blev kaldt for “børnesygdomme” der ikke var årsag til den store panik, tvært imod, man opsøgte ligefrem hinanden for få sine børn smittet og dermed få det overstået og opbygget imumforsvaret, jeg havde lidt ud over det sædvanelige mæslinger to gange og tog ingen skade af det.
    -Nu om dage er man ligefrem opsat på at gøre det strafbart at nægte at udsætte sine børn for vaciner, -det er mit klare overbevisning at alle medicinalvareindustriens lobbyarbejder istedet skal gøres strafbart for alle parter. både hos læger, politikere og andre med skjulte dagsordner. -Hovedløse lovændringer der foretages af levebrødspolitikerene må stoppes og sandhederne skal frem, start med at få vredet armene om på ryggen af landbruget med tilhørende ministerier og lobby-manipulatorer og dog stop truslerne af videnskabelige institutioner der ikke vil “makke ret” og danse efter landbrugets falske fløjte-lyde.
    Politikerne er ofte fulde af løgn for at sige det lige ud og skjuler fakta, i fødevareindustrien generelt er der virkelig noget at tage fat på hvad angår sundhed og vores fremtid, -alle ved det, men hvad sker der..? -tæt ved ingenting, del og hersk og dunk hinanden oven i hovedet med færdige meninger uden hold i virkeligheden.
    -Det hele gøres op i penge, penge kommer jo før sundhed og velfærd OG jeg siger det lige igen, hvis f.eks. mæslinger er så farlige som der påståes, så er min rumpe en rød vandflyver.!
    m.v.h. hans

    • Hmmm. Der er mange meget klogere mennesker end jeg der for længst har vist at det ikke gavner immunforsvaret at få sygdommene “naturligt” og det er et statistisk faktum at f.eks. mæslinger faktisk er farlig. Også selvom vi er mange mennesker der slap uden men.
      Resten af påstandene om konspirationer – tjah, det er der jo nogen der tror på, men er det ikke sjovt at det i USA er forsikringsbranchen, og ikke medicinalbranchen, der presser på for vaccinationer? Men det er jo også dem der skal betale hvis folk bliver alvorligt syge.

  4. Fandt lige denne på Wikipedia:

    Komplikationer med mæslinger er relativt almindelige, og de spænder fra en relativt hyppigt forekommende og mindre alvorlig diarré til lungebetændelse og hjernebetændelse. Komplikationer forekommer oftere blandt helt spæde børn og ikke mindst hos voksne, der får viruset.

    Dødeligheden ved mæslinger er for ellers sunde mennesker i den vestlige verden omkring 1 dødsfald pr. 1.000 tilfælde; I Danmark 1 ud af 3.000.

    Tilsyneladende hjælper et godt sundhedsvæsen på risikoen, så den historisk nåede ned omkring 1 dødsfald pr. 12.100 tilfælde i Danmark. Lad os lige tage den en gang til: Uden vaccinationer ville vi risikere at et sted mellem 5 og 20 nyfødte børn i Danmark hvert år ville dø af mæslinger alene.
    Jeg har ikke kunnet finde tal for 1953, men her er der grafer over tilfælde og dødsfald tilbage til det 19. århundrede. I grafen for 1960 kan man se at der døde 10 personer af mæslinger. Så ufarlig min bare…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.