Bedst for alle eller rimeligt for den enkelte?

En af de mere ubehagelige ting jeg lærte på jurastudiet var, at der engang imellem tages nogle afgørelser der strider imod al rimelighed, alene fordi konsekvenserne ellers ville være for store.

Efter en meget omtalt skattesag for mange år siden, som jeg ikke bør nævne, tog Skat den logiske konsekvens og lod hånt om retssikkerhed for blot at komme med afgørelser. Med tiden blev det mere og mere ekstremt, indtil de seneste par år med Jesper “Kasi” Nielsen, Camilla Vest og en statsminister. Om afsløringen af den sande retstilstand på området får nogen betydning er tvivlsomt.

Og derfor undrer det mig ikke, men det irriterer mig alligevel, når Højesteret kommer med afgørelsen om tilbagedateringen af lukningen af Fjordbank Mors. Ja, det var nok bedst for alle men det kan ikke være rimeligt for dem der mister millioner fordi staten kan tilbagedatere en aftale.

Bare for at vise hvordan det ser ud når Højesteret er på glatis:

Højesteret fastslog, at Finansiel Stabilitet og Fjordbank Mors – ud fra saglige hensyn – havde kunnet indgå aftale om et overtagelsestidspunkt, som lå før aftaletidspunktet, og at der ikke var grundlag for at fastslå, at det var usagligt at fastsætte overtagelsestidspunktet som sket.

Det er dog bedre end Vestre Landsrets afgørelse, der viser hvorfor man skal fatte sig i korthed når man er derude hvor juraen er tynd:

Der kan hverken i lov om finansiel stabilitets ordlyd eller forarbejder udledes noget krav eller nogen forudsætning om, hvornår i forhold til overdragelsestidspunktet passiverne skal overtages, og parterne kan derfor frit indgå aftale herom, idet en sådan aftale dog som følge af Finansiel Stabilitet A/S’ særlige status og det nødlidende pengeinstituts forpligtelser over for sine kreditorer m.v. dog må antages at skulle være sagligt begrundet. […] Der er efter oplysningerne om forholdene i Fjordbank Mors A/S, og uanset at der også kunne have været valgt et andet tidspunkt, ikke grundlag for at fastslå, at det fastsatte overtagelsestidspunkt var usagligt.

Hvis man lader det synke ind et stykke tid synes det at tage udgangspunkt i en af flere forskellige interessante forudsætninger:

  1. Det er muligt for en debitor at vælge et overdragelsestidspunkt der er til skade for kreditorer, eller
  2. Banken, som ganske rigtigt havde været dårligt ledet, var ikke klar over at der var trukket 7-cifrede indskud ud, eller
  3. Kravet, som i øvrigt er opfundet af domstolene selv, om saglighed i valg af overdragelsestidspunkt, har omvendt bevisbyrde så det er kreditorerne der skal bevise det var usagligt

Vil man læse om sagen bør man gå til Michael Camphausen’s artikler og blogindlæg. Og husk, kom aldrig i klemme mellem staten og en pose penge.

Dette indlæg blev udgivet i Jura og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s