Må man bruge noget der er anskaffet ulovligt?

Som privatperson er det klart at man ikke må begå hæleri og der er heller ingen nåde i dansk ret (se straffelovens §290 og §303), ligesom i de fleste andre civiliserede lande. Det har dog længe været klart at der er forskel på hvad man må som privatperson og hvad nationer eller stater tillader sig.

Jeg har principielt ikke noget imod at en anklagemyndighed kan gøre brug af det så længe de øvrige retssikkerhedsprincipper er opfyldt, men grænsen synes jeg var overskredet da Tyskland betalte millioner for at få ulovligt kopiere bankdata fra et naboland. Ved at betale for dataene har Tyskland medvirket til at skabe et marked for ulovlig datakopiering.

Men hvad så med medierne? Hvis nu vi ikke taler Se & Hør, så har medierne haft overordentlig travlt med at bruge de data der blev frigivet fra Sony. Ikke af Nordkorea, naturligvis, men ikke desto mindre kopieret ulovligt.

Burde pressen ikke have holdt sig for god til det? Michael Arrington skriver om det i “The Ethics of Publishing Hacked Information” hvor han relaterer det til dengang han var med til at gøre noget lignende på Techcrunch, og Thomas Bækdal skriver om det i “Hacked Information Cannot be Used in Stories” hvor han skelner mellem 1. part (whistleblower) og 3. part (hacks).

—–

PS: Det vil nok være en god ide at vente lidt med at overdrage personfølsomme informationer til Sony.

Dette indlæg blev udgivet i IT sikkerhed, Kommunikation og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s