Må man bruge noget der er anskaffet ulovligt?

Som privatperson er det klart at man ikke må begå hæleri og der er heller ingen nåde i dansk ret (se straffelovens §290 og §303), ligesom i de fleste andre civiliserede lande. Det har dog længe været klart at der er forskel på hvad man må som privatperson og hvad nationer eller stater tillader sig.

Jeg har principielt ikke noget imod at en anklagemyndighed kan gøre brug af det så længe de øvrige retssikkerhedsprincipper er opfyldt, men grænsen synes jeg var overskredet da Tyskland betalte millioner for at få ulovligt kopiere bankdata fra et naboland. Ved at betale for dataene har Tyskland medvirket til at skabe et marked for ulovlig datakopiering.

Men hvad så med medierne? Hvis nu vi ikke taler Se & Hør, så har medierne haft overordentlig travlt med at bruge de data der blev frigivet fra Sony. Ikke af Nordkorea, naturligvis, men ikke desto mindre kopieret ulovligt.

Burde pressen ikke have holdt sig for god til det? Michael Arrington skriver om det i “The Ethics of Publishing Hacked Information” hvor han relaterer det til dengang han var med til at gøre noget lignende på Techcrunch, og Thomas Bækdal skriver om det i “Hacked Information Cannot be Used in Stories” hvor han skelner mellem 1. part (whistleblower) og 3. part (hacks).

—–

PS: Det vil nok være en god ide at vente lidt med at overdrage personfølsomme informationer til Sony.

This entry was posted in Communication, Security and tagged , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.