Hvilken ret har forrang?

Da EU domstolen pålagde Google at fjerne specifikt indhold fra deres indeks, men ikke mente at der var noget grundlag for at indholdet skulle fjernes fra dets primære placering, var jeg kritisk. Det handlede om en spansk advokats egen tvangsauktion, og som Annemarie Bridy skrev, så er en advokats økonomistyring af stor relevans for hans virke.

Google har taget konsekvensen og gør det nu muligt for EU borgere, via en formular, at få censureret indhold om dem selv. Det får “kun” virkning indenfor EU, så dem der måtte bruge Google udenfor vil stadig kunne se indholdet, og det er “kun” indhold der er

“inadequate, irrelevant or no longer relevant, or excessive in relation to the purposes for which they were processed”

Vel at mærke indhold, som ikke fjernes fra dets primære placering, heller ikke selvom, som i González’ tilfælde, det måtte være indenfor EU.

Det giver stadig ikke mening.

Det er en mystisk form for censurering der foregår her; desværre kan den være effektiv. Uden søgeindekser kan vi ikke finde informationerne. Og da søgeindekser ikke er andet end links, så hvor går grænsen for censuren her? Skal jeg fjerne mit link ovenfor? Må vi ikke længere linke til bestemte sider?

The court has undertaken to control knowledge — to erase what is already known — which in concept is offensive to an open and modern society and in history is a device used by tyrannies; one would have hoped that European jurists of all people would have recognized the danger of that precedent.

The court has undermined the very structure of Sir Tim Berners-Lee’s invention, the link — the underpinning of the web itself — by making now Google (and next perhaps any of us) liable just for linking to information. Will newspapers be forced to erase what they link to or quote? Will libraries be forced to take metaphoric cards out of their catalogs?
— Jeff Jarvis, “The right to remember, damnit

Afgørelsen er en del af vores databeskyttelsesregelsæt i EU og spørgsmålet er naturligvis om man da ikke har ret til at blive “glemt”? At gamle fejltagelser ikke længere skal plage os?

Overfor det står hensyn til offentlighedens adgang til al relevant viden, samt selvfølgelig ytringsfriheden.

Uanset hvad, så må reglerne være de samme for al offentliggørelse: Hvis en oplysning må være offentlig så må der også kunne linkes til den.

Der er også komikeren John Oliver’s vinkel på historien:

(YoutubeTwitter)

Der er i øvrigt to måder hvorpå fjernelsen af links i et søgeindeks kan få den Streisand-effekt jeg nævnte før. Den ene måde kunne være at Google, ligesom når de fjerner links af hensyn til ophavsretten, gør hele sagen offentlig tilgængelig, inklusive de links de har fjernet. Den anden måde er at nogen laver en sammenligning mellem søgeresultater indenfor og udenfor EU. De kan så publisere forskellene udenfor EU og vi andre ville kunne tilgå det som en slags “se hvad I ikke må se” tjeneste.

Dette indlæg blev udgivet i Jura og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Hvilken ret har forrang?

  1. Pingback: Retten til et godt ry | Hennings blog

  2. Pingback: En ny måde at censurere på | Hennings blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s