González og Streisand

Streisand-effekten bør efterhånden være åbenlys for alle, inklusive dem der ikke har hørt navnet før; et forsøg på at censurere eller på anden måde skjule en information kan gøre den så interessant at den istedet kommer ud til en meget videre skare end den allerede var ude i.

Mike Masnick fra Techdirt navngav effekten efter Barbara Streisand’s mislykkede forsøg på at holde billeder af hendes hus ude af tabloidpressen i 2003.

Nu kom jeg i tanke om det på grund af Mario Costeja González forsøg på at skjule at hans hus i Spanien en gang havde været på tvangsauktion. Det var, som sådan noget altid bliver, blevet annonceret i en avis og da det også var online, havde Google naturligvis indekseret det. Nu ville González have det fjernet fra internet.

González endte med at få en afgørelse fra EU domstolen og den afgørelse er interessant og næsten ulæselig. Google skal fjerne avisens annoncetekst fra deres indeks. Men avisen skal ikke fjerne annonceteksten fra deres online arkiv, og er heller ikke tvunget til at markere indholdet som ikke-indekserbart!

Sagt på en anden måde, så har EU domstolen pålagt Google at fjerne indhold fra deres indeks, indhold som EU domstolen i samme afgørelse mener berettiget kan ligge online.

Og det er heller ikke første gang at en person har kunnet tvinge Google til at fjerne indhold fra deres indeks, der stadig er online. Sidste gang jeg hørte om det var for et par år siden da det lykkedes tidligere Formel 1 præsident Max Moseley at få censureret nogle fotos der bestemt ikke var tiltænkt, af ham, at blive offentliggjort.

Og for at føje spot til González’ skade, så kan han nu se frem til at der er en masse der skriver om hans tvangsauktion på sider der nu indekseres af Google. Inklusive, naturligvis, EU domstolens afgørelse der ikke kun nævner ham ved navn men også skriver i detaljer om hans tvangsauktion og årsagerne til den.

Nu er det ikke første gang at en EU myndighed er teknologisk tonedøv – tænk bare på kommissionens cookie direktiv – men det her er jo absurd. Jeg kan godt se at der er en valid grund til at støtte muligheden for en “right to be forgotten”, men EU domstolens begrundelse er inkonsistent og efterlader os med et juridisk minefelt:

The evolving law in the EU concerning the “right to be forgotten” is problematic not only from the perspective of intermediary liability but also from the perspective of the integrity of the historical record. The CJEU’s embrace of a double standard with respect to the information (i.e., it was permissible for the newspaper to publish it in 1998 but not for Google to link to it in 2014) raises a difficult question about the law’s role in empowering people to sculpt their public information profiles to conform with an image of themselves that they want the world to see. There is no question in Mr. Costeja’s case that the information at issue was true or that it was appropriately publicized by the newspaper. Does damaging public information become private simply by virtue of the passage of time? How stale does information have to be to be considered “irrelevant or no longer relevant”? And what is the standard for measuring relevance? Relevant to what, to whom, or for what purpose? I can only imagine how the cottage industry of online reputation management will grow in the face of this expanding “right to be forgotten.” Search intermediaries will be more than ever curators of the content they index, which is a development that I, as a consumer of information and a user of search, don’t welcome.
Annemarie Bridy, Freedom to Tinker, “Google Spain and the “Right to Be Forgotten

Dette indlæg blev udgivet i Jura, Kommunikation og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til González og Streisand

  1. Pingback: Hvilken ret har forrang? | Hennings blog

  2. Pingback: Retten til et godt ry | Hennings blog

  3. Pingback: 3 x Streisand | Hennings blog

  4. Pingback: En ny måde at censurere på | Hennings blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s