Kommunalvalg

I forbindelse med det amerikanske præsidentvalg kom jeg til at tale med en kollega der afslørede at han ikke stemte til valg. Det fik mig til at tænke over hvorfor det efter mit opfattelse er dumt – jeg har siden skrevet på det for at få argumenterne og konklusionerne helt rigtige; det betyder at ikke alene er det blevet meget langt men det er endnu ikke færdigt. Og så er det i øvrigt pokkers svært at holde politik ude af.

Nu har vi dog et valg om få dage og jeg vil tage en del af hvad jeg har tænkt over og skrive det kort her:

Det handler ikke om påstanden om at kun dem der deltager i et valg på en eller anden måde har lov til at være utilfredse med tingenes tilstand.

Det handler ikke om at det skulle være en demokratisk pligt som samfundsborger at deltage i valg.

Det handler ikke om påstanden at hvis man er utilfreds, så kan man da bare selv stille op, for det er et krav der er helt ude af forhold til den indsats det vil kræve.

Det handler om, at hvis man ikke stemmer, stemmer blankt(*) eller afgiver en ugyldig stemme, så er man ligegyldig i den politiske proces.

Ingen kandidat og intet parti vil tage hensyn til den der ikke afgiver en gyldig stemme på en kandidat eller et parti, for de personer har ingen betydning for den politiske proces.

Jeg ved godt at det kan være svært at finde en kandidat eller et parti som man kan være enig med eller i øvrigt blot ønsker at støtte. Men det er så der hvor man må acceptere at som voksen kan man altså bare ikke få sin vilje hver gang; man bliver nødt til at finde et kompromis.

Nu mangler jeg så blot at finde ud af hvem jeg skal stemme på…

—-

(*) I Ukraine, og sikkert andre steder, har man også mulighed for at afgive en “imod alle” stemme ved et valg. Det må her blot forstås som opreklameret version af den blanke stemme.

Dette indlæg blev udgivet i Meddelelser og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s