En tanke om Microsofts reorganisering

Jeg kan ikke finde noget sted jeg har skrevet om det jeg har sagt om Steve Ballmer’s tid som chef for Microsoft, men jeg kan alligevel ikke lade være: Endelig fandt han en måde at få aktiekursen til at stige; ved at forlade virksomheden. Kursen steg i omegnen af 8 procentpoint, hvilket ikke er euforisk men i det mindste gør det klart at investorerne ikke ser hans exit som et problem. Hvilket det næppe er, men nu blev han heller ikke hyret til at være nyskabende.

OK, mit billede af Ballmer kommer fra tre kilder:

  1. Den klassiske video “Steve Ballmer going crazy
  2. Historien om den gang IBM’s folk kom til Microsoft med en prototype af den første PC (Ballmer stod den gang bl.a. for receptionen – historien blev fortalt af en af de to fra IBM på en konference jeg var til)
  3. Bogen “Breaking Windows” af David Bank, der mest handler om at Ballmer’s forgænger, Bill Gates, ikke længere var den rette til at lede Microsoft

Så jeg er nok ikke den rette til at dømme.

Alligevel er der en ting der undrer mig: Siden starten af året har Microsoft arbejdet med en større reorganisering. Nu skal der så en ny topchef ind, efter en stor del af arbejdet allerede skulle være udført. Al erfaring viser at det vil have været spild af tid og kræfter (og sandsynligvis personer) da der så vil ske nye ændringer efterfølgende.

Det giver kun mening hvis man allerede har fundet afløseren, men det tyder Ballmer’s “exit indenfor 12 måneder” ikke på.

I det mindste er bloggeren bag “Mini-Microsoft” lykkelig.

Dette indlæg blev udgivet i Ledelse og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til En tanke om Microsofts reorganisering

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s