Din Digitale Signatur skal fornyes

digital signaturNogen der kan huske Digital Signatur? Det som blev udfaset i 2010, takket være NemID?

Eller rettere, det som Digitaliseringsstyrelsen og Nets gør hvad de kan for at fortælle os er udfaset men som stadig bruges hist og her. Med udgangen af juni skulle skat.dk endelig gå væk fra Digital Signatur til medarbejdere og så kan der ikke være mange anvendelsesmuligheder tilbage.

Jeg har nu fået 3 mails fra signatur-autosvar@danid.dk om at min signatur skal fornyes. Umiddelbart ser alle 3 mails ud som om det er et phishing forsøg: Der er ikke andet indhold end en vedhæftet fil i et format jeg ikke umiddelbart kan vide hvad vil betyde på min computer.

Men kigger jeg i headeren på mailen ser den pludselig troværdig ud. Den er sendt fra valhal.certifikat.dk [192.168.4.110] til ymer.certifikat.dk [62.243.75.175], der så har sendt den videre til min mailudbyder. Og ymer.certifikat.dk [62.243.75.175] står nævnt i en SPF record for danid.dk:

The TXT records found for [danid.dk] are:
v=spf1 ip4:62.243.75.175 ip4:62.243.75.217 ip4:87.48.155.66 ip4:87.51.32.0/24 ip4:78.41.65.4 ip4:87.51.33.97 ip4:87.51.33.98 ip4:87.48.159.132 ip4:87.48.159.133 include:spf.microsoftonline.com ~all

Mail sent from this IP address: 62.243.75.175
Mail from (Sender): signatur-autosvar@danid.dk
Mail checked using this SPF policy: v=spf1 ip4:62.243.75.175 ip4:62.243.75.217 ip4:87.48.155.66 ip4:87.51.32.0/24 ip4:78.41.65.4 ip4:87.51.33.97 ip4:87.51.33.98 ip4:87.48.159.132 ip4:87.48.159.133 include:spf.microsoftonline.com ~all
Results – PASS sender SPF authorized

Det peger i retningen af at mailen er god nok. Men …

3. februar 2012 skriver Digitaliseringsstyrelsen at der ikke længere vil blive udsendt mails om fornyelse af de gamle signaturer, da det, dengang, ikke længere ville være nødvendigt. Det var selvfølgelig spin men ikke desto mindre en tydelig besked om at der ikke ville komme mails som jeg nu har fået.

Dette indlæg blev udgivet i IT sikkerhed og tagget , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Din Digitale Signatur skal fornyes

  1. Og samtidig med at jeg fik skrevet ovenstående fik jeg så svar på min henvendelse til DanID: Alle tre mails var skam fra dem og da det vedrørte min *erhvervs* signatur skulle jeg bare opdatere. Det er stadig uklart hvordan jeg skal opdatere min signatur men jeg kan jo prøve at dobbeltklikke på den vedhæftede fil…

    Svaret fra deres support er venlig og tydelig men ideen med at sende vedhæftede filer til brugerne er en fantastisk dårlig ide. Det er da det vi prøver at opdrage brugere til at de ikke skal acceptere!

  2. Da jeg så spurgte hvordan i alverden jeg skulle bære mig ad med at forny min signatur fik jeg følgende svar:

    Tak for din henvendelse.

    Din Digital Signatur er nu genbestilt, og du vil modtage en ny velkomstmail samt en ny installationskode med posten i løbet af tre hverdage.

    Når du har indstalleret denne kan du derefter påbegynde flytningen af dine data.

    Jeg skal venligst gøre dig opmærksom på, at da din aftale er en gratisaftale, vil yderligere support blive faktureret med kr. 250 ekskl. moms.
    Dog ikke i sammenhæng med genudsendelse af installationskode og velkomstmail.

    Hjælp os med at forbedre vores support. Dette gøres nemt ved at du svarer på et spørgsmål på følgende link

    Venlig hilsen
    ….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s