Og derfor bruger James Bond ikke Skype

skype-leaking-300x177Jeg har været heldig at have arbejdet sammen med mennesker der tager sikkerhed, og IT-sikkerhed, meget seriøst. Det er utrolig interessant hvad man kan og skal tage højde for, og for de utrænede er der mange huller.

Nu er det bare sådan at vi alle er nød til at bruge en lang række applikationer og enheder som vi ikke har den store kontrol over. For eksempel en hacket smartphone vil kunne bruges til at overvåge alt hvad man gør, via GPS, kamera og mikrofon.

Men selv en ikke-hacket Skype kan bruges til overvågning, i hvert fald til ens omtrentlige position. Nu er det nok ikke specielt interessant om man lige befinder sig i Aarhus, Randers eller København på et bestemt tidspunkt men hvem har egentlig lyst til at hvem som helst kan følge med i hvor man bevæger sig rundt?

Det er en information som Skype, ved at oplyse hvilket IP nummer man pt. har, gladeligt sender ud. Selvom det har været kendt i over et år (nogen påstår siden 2010), at det snart er et år siden at et lille simpelt script til at gøre det blev offentliggjort, og at det ligeledes snart er et år siden at lyssky tjenester til at udnytte dette dukkede op, så har Microsoft endnu ikke ændret noget.

Gennem IP nummeret kan man se den omtrentlige position af personens Skype forbindelse, og reelt kan man følge hvordan personen bevæger sig rundt i verden.

Desuden er der en hær af små websites der tilbyder at finde en brugers IP nummer og derefter for eksempel blokere for internettrafik med et DDOS angreb. Der er åbenbart et marked for folk der ønsker at smide andre af internet, i hvert fald i en periode.

Dette indlæg blev udgivet i IT sikkerhed og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s