Ophavsret og link rot

droitmoral.wordpressDer er en relativt ny blog, “Ophavsretsnørden“, som jeg vil anbefale til alle der interesserer sig for online ophavsret. Bloggen, og det klassiske spørgsmål om eksemplarfremstilling, fik mig til at tænke over en udfordring jeg selv havde inden jeg fik startet min blog for lidt over 2 år siden.

Typisk for mig sad jeg fast i en teknikalitet – hvordan skulle jeg sikre de links jeg tilføjede mod link rot. Link rot er der hvor en side ikke længere er tilgængelig på en adresse; alle links der peger på der hvor siden var peger nu på noget andet eller ingenting.

Det kunne løses ved at jeg automatisk gemte en kopi af alt hvad jeg linkede til, men udover at jeg skulle bruge en masse tid på at lave det så ville jeg hurtigt løbe ind i et ophavsretligt problem.

Jeg fandt aldrig en løsning som jeg var tilfreds med og til sidst besluttede jeg mig for bare at komme igang. Dermed denne blog, men allerede nu er der sider der har links der ikke længere fungerer. F.eks. fandt jeg mit indlæg “Kortlæsning” frem for at demonstrere hvordan Google Maps viser bynavne men siden der forklarer det findes ikke længere.

Link rot er bare en af de ting vi aldrig har fundet en god løsning på. Tim Berners-Lee – ham med World Wide Web – skrev i sin “Cool URIs don’t change” hvordan man kan gøre sit for at forhindre link rot (fundet via dette væddemål på Long Bets). Kevin Marks udbygger dette i sin “The Antifragility of the Web” med at forklare at det ikke er noget vi kan abstrahere os ud ad. Det er kun dem der faktisk kontroller en hjemmeside der kan garantere at links vil fungere i fremtiden.

Min egen fristelse til at gemme en kopi af alt det jeg linker til vil sikkert være i strid med ophavsretten, i hvert fald for det indhold der er ophavsretligt beskyttet, hvis jeg nogen sinde havde tænkt mig at bruge det. Så må jeg bare håbe at mine links holder længe nok.

Dette indlæg blev udgivet i Jura og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s