Kvindekvoter

Andelen af kvinder i ledelsen, direktionen eller bestyrelsen af danske virksomheder er langt lavere end den halvdel af befolkningen som de udgør. Talrige undersøgelser har prøvet at finde årsagen og i mangel af konkrete beviser på diskrimination må man ty til at formode at der er tale om en glasloft-effekt.

Det er også meget svært at finde beviser for diskrimination. Taler vi om diskrimination i retning af “mænd ansætter mænd” eller førnævnte glasloft er man nød til at anvende statistik. Her er risikoen så at man kommer til at forveksle årsag og virkning, eller sågar opfinde sammenhænge der ikke findes.

Et eksempel der er relateret dertil er anvendelsen af den undersøgelse der viste at virksomheder med en stor andel af kvinder i ledelsen – dog generelt under halvdelen – havde et bedre økonomisk resultat på bundlinien. Den undersøgelse er siden blevet anvendt som en skøn forening af et stråmandsargument (hvilken fornuftig person har påstået at kvinder i ledelsen skulle have haft den modsatte virkning?) og en klassisk sammenblanding af korrelation med årsag (cum hoc ergo propter hoc; at selvom der er en sammenhæng kan årsagen være en anden end netop andelen af kvinder).

Kvindekvoter har så i længere tid været set som mirakelkuren der skulle bringe flere kvinder ind i toppen af danske virksomheder, ud fra et synspunkt om at det da måtte være målet i sig selv.

Jeg siger ikke at det er en dårlig ide at øge andelen af kvinder i toppen men det ville være rart at vi traf den slags beslutninger på baggrund af viden om årsag og virkning fremfor tro.

Det er måske for meget at kræve og selvom regeringen nu principielt har skrinlagt ideen om kvoter, så er der lovændringer på vej der i det store og hele indfører kravene alligevel. Samtidig har man på de to største universiteter i Danmark valgt at prioritere ansættelse af kvinder højere end at ansætte den bedst kvalificerede, ved ansættelse af professorer.

Selvfølgelig kan dette anses som diskrimination af mænd men så længe mænd udgør 90% af alle bestyrelsesmedlemmer og stadig 75% af alle chefer, så lyder det lidt skingert. På den anden side bliver der jo nu sat præcedens for hvad vi mænd kan komme til at nyde godt af når kvinderne en dag udgør den største andel af toppen.

Det problem jeg ser ligge under ideen om kvindekvoter eller den kommende lovmæssige variant deraf, er at vi hermed opdeler personer i grupper. Nu ansætter vi ikke den bedste medarbejder, nu ansætter en mand eller en kvinde. Og hvorfor stopper vi egentlig der?

Det er måske ikke lige oplagt at se det sådan men det var Mrutyuanjai Mishra’s indlæg om Indiens og Danmarks anstrengte forhold tilbage i 2011 der fik mine øjne op for det. Mishra argumenterede lidt svagt for at vi i Danmark da burde udnævne en inder til en toppost i regeringen, for at vise vores gode forhold til vores samarbejdspartner. Mishra er ikke altid helt rationel når han skriver om Indien, Pakistan eller religion (kort sagt, om Indien).

Men tanken da interessant, for hvorfor skal nu kun dele verden op i mænd og kvinder? Hvorfor ikke alderskvoter, etniske kvoter eller helt andre kvoter? Jeg er sikker på bestemte aldersgrupper er vildt underrepræsenterede i dansk erhvervslivs top, og at det samme gælder en lang række etniske grupper.

Så argumentet for at lave kvindekvoter eller de lovregler der er på vej nu er faktisk argumentet for at lave en masse forskellige kvoter, allesammen med den hensigt at lade ledelsen af danske virksomheder afspejle samfundets sammensætning fremfor ejernes valg.

Jeg synes ligestilling er vigtig men jeg ser gerne en anden vej end tvang, diskrimination eller en opdeling af mennesker ud fra deres køn, seksuel orientering, religion, etniticitet eller alder, fremfor en opdeling efter kvalifikationer.

Dette indlæg blev udgivet i Jura og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s