Når nu vi får en dag uden Wikipedia

I morgen onsdag, vil, som de fleste ved, det engelsksprogede Wikipedia være sort i protest imod en række amerikanske lovforslag. Lovforslagene der går under forkortelserne SOPA og PIPA har været diskuteret meget længe og generelt er der, udenfor medieselskaberne og de amerikanske lovgivere, enighed om at de vil være meget skadelige for online aktiviteter.

Formålet med lovforslagene er at bekæmpe online kriminalitet i forhold til immaterielle rettigheder, specifikt ophavsrettigheder.

Problemerne ved lovforslagene er mange og dette er ikke det rette sted at opregne dem alle. Freedom to Tinker har en række artikler om censur og forholdet til frihedsrettighederne. Stanford Law Review påpeger at lovforslagene sandsynligvis er forfatningsstridige.

Men kunne vi da ikke bare være ligeglade med hvad de skøre amerikanere finder på?

Næppe. For det første er USA stadig den største økonomi og hvor disse lovforslag klart favoriserer gamle medievirksomheder der ikke skaber vækst, truer de netop vækstvirksomheder på deres eksistensgrundlag. Lovforslagene vil uden tvivl bremse væksten i USA og dermed i en vis grad også her.

Har Dave Winer ret i at vi vil have godt af at lovforslagene bliver vedtaget? At vi vil lære hvad vi ikke kan stole på (centraliseret styring, konkret med domænenavne) og at vi hurtigt vil få alternativer (decentraliseret og baseret på web-of-trust)?

Risikoen er for stor men defaitismen frister.

Cory Doctorow ser det længere perspektiv: Dette er første alvorlige skridt i forsøget på at forhindre at computere kan bruges til andet end hvad magthaverne kan ønske.

Til sidst er der heller ikke nogen der skal tro at der ikke ville komme en direkte virkning på os i Danmark. Historisk er immaterielle rettigheder blevet udvidet i en slags våbenkapløb mellem Europa og USA. Derudover skal man heller ikke udelukke hvilken type pres amerikanske embedsmænd vil kunne finde på at udøve overfor svage europæiske regeringer.

Winer har dog ret i en ting: SOPA og PIPA har i hidtil uhørt grad gjort dygtige forretningsfolk og udviklere politisk interesserede og aktiverede. Det var i høj grad også på tide. Første spørgsmål er om det er for sent. Andet spørgsmål er om det også er for sent her.

Dette indlæg blev udgivet i IT sikkerhed, Udvikling og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s