Den uretfærdige spam

Egentlig ledte jeg efter en artikel om hvordan man “motionerer” sine termostater på radiatorerne. Egentlig var det også det jeg fandt med “Motioner dine radiator-termostater“, takket være Google.

Men så lagde jeg mærke til antallet af kommentarer, dernæst indholdet af dem der ikke var pingbacks. Langt de fleste kommentarer er rosende, men på engelsk på et tydeligt dansk side. Svaret ligger skjult i linket som man optionelt kan tilføje når man skriver en kommentar på sitet. Ser man listen, som f.eks. på billedet ovenfor, er det klart at kommentarerne udnyttes til at skabe linkspam. Om det er for at få brugere til at klikke på links er tvivlsomt. Det er nok snarere rettet mod søgemaskiner.

På denne blog er der en enkelt kommentar jeg mistænker for at komme fra samme metode, men her er Akismet installeret og desuden kan nye brugere ikke bare få lagt en kommentar på uden at den bliver godkendt. Akismet har markeret 171 kommentarer som spam her og jeg har ikke haft anledning til at betvivle dens vurdering. Den kommentar der slap igennem var muligvis en test – men da linket ikke var skadeligt på nogen som helst måde, heller ikke som i eksemplet ovenfor, lod jeg kommentaren komme igennem.

Floodblog er sandsynligvis konfigureret anderledes og det kræver selvfølgelig også lige at man opdager hvad der foregår. Men mens jeg bladrede rundt på bloggen fandt jeg f.eks. en side med tre liniers tekst der reelt blot var et link videre til Ingeniøren, hvor der var 627 kommentarer. Måske alle spam kommentarer. Her burde alarmklokkerne nok en dag ringe.

Det er ikke rimeligt at vi skal filtrere indhold udefra for at undgå spam og det er heller ikke rimeligt at lade vores brugere stå igennem CAPTCHA’er, logins eller bare ventetid når nu de ønsker at bidrage. Men det er konsekvensen af spam kommentarer.

Dette indlæg blev udgivet i IT sikkerhed og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s