Den totale forvirring

Uden i øvrigt at tale om politik giver den nuværende valgkamp anledning til en overvejelse om hvordan der kommunikeres fra politikerne til vælgerne. En partilederrunde som den i går efterlader et forvirret indtryk på dem der ikke ved hvad den handler om, og er sikkert kilde til stor frustration hos de (den?) partiledere der ikke har forstået det endnu.

Forvirringen kommer af at vælgerne gives indtrykket af at der er tale om en debat, at valgkampen føres for at påvirke vores stemmeafgivning.

Men politikerne går ikke efter alle vælgere – politikerne taler til de vælgere som 1) kunne finde på at stemme på dem og 2) ikke allerede med sikkerhed gør det, mens de prøver at 3) ikke skræmme ellers sikre vælgere væk.

Det er ingen debat.

Sofavælgerne

Typeeksemplet fra nyere tid må være den amerikanske valgkamp i 2004 mellem Bush og Kerry. Kerry kæmpede for at få midtervælgerne til at stemme på sig men mistede mange stemmer på den amerikanske venstrefløj – de lod være med at stemme. Bush satsede på den store gruppe af vælgere på sin egen højrefløj som ikke skulle påvirkes til andet end faktisk at stemme denne gang. I et land med en meget lav stemmeprocent – 2004 var ekceptionelt høj og endte på lige over 60% eller 56% alt efter hvem man tæller med – bliver kampen om at få vælgerne til at stemme ekstremt vigtig. De amerikanske valg med valgmandssystemet giver også et andet fokus end det svagere eller mere åbne kredssystem vi har i Danmark.

I Danmark havde vi i 2007 en stemmeprocent over 86%, lidt over normalen, og det betyder at der ikke anvendes stemmer svarende til – teoretisk – at skabe Danmarks tredjestørste parti. De manglende stemmer er naturligvis ikke ligelidt fordelt over de politiske spektra og nogen af dem vil aldrig nogensinde blive afgivet, uanset hvad der sker. Men alene kampen om sofavælgerne kan blive afgørende i et tæt valg.

Dette indlæg blev udgivet i Kommunikation og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s