Der er ikke brug for flere top level domains

Selvom Deloitte tilsyneladende stadig er i gang med arbejdet på at få sit eget top level domænenavn, .deloitte, så vidner processens længde at man ikke skal forvente at der kommer mange nu top level domænenavne foreløbigt. Det tog f.eks. 11 år at få .xxx igennem processen.

Meget er sket i de 11 år.

I de sidste år af det 20. århundrede, eller rettere de første år af udbredelsen af Internet til almindelige brugere, troede man at websites og services ville og skulle blive fundet ved hjælp af gode og sigende domænenavne.

Siden den gang er der sket det at brugerne anvender søgemaskiner til at finde de rigtige og relevante sider, i en sådan grad at mange kun bruger disse. Mange ved måske slet ikke at man kan skrive adresser direkte i browseren.

Der er stadig snak om at nye globale eller sponsorerede top level domænenavne skal tages i brug, udover brands som f.eks. .deloitte eller måske .apple. Men der er faktisk ikke brug for dem.

Argumenterne for flere top level domænenavne er enten øget konkurrence eller innovation, eller simpelthen bare en forældet tankegang som beskrevet ovenfor. Alle tre kan afvises enkelt. Tværtimod virker det meget som en adgang til øgede registreringer og dermed rigtigt mange penge. Tag f.eks. ICM der håndterer registreringerne til pornodomænerne under .xxx: Det står klart og tydeligt at et formål med at registrere alene kan være at blokere for at andre bruger navnet.

Jo flere top level domænenavne der er i brug jo flere domæner skal store virksomheder registrere og betale for. ICM regner med at tjene $ 200 millioner om året, bare på defensive registreringer af .xxx domæner.

Et sidste argument for domænerne kunne være at alle de gode allerede er registrerede, og mange af dem af virksomheder der alene lever af at registrere gode navne og senere “sælge” dem til højestbydende. Dette argument holder heller ikke af to grunde. For det første vil disse virksomheder hurtigt byde ind på nye domæner og ofte endda få disse tildelt ved lodtrækning. For det andet er det slet ikke den rigtige løsning blot at tilbyde nye domæner til salg når de gamle domæner er optagede af denne slags virksomheder.

Løsningen kunne i stedet være at kræve en form for tilknytning til domænenavnet eller f.eks. at hæve den årlige “leje” af domænenavne betydeligt, så virksomheder der forsøger at tvinge andre til at købe hos dem vil blive ramt relativt meget hårdere, idet de har mange tusinde domæner, end virksomheder der faktisk bruger deres 2 – 3 domæner. Lejen kunne såmænd sagtens stige med over 10 gange uden at det var et problem for de almindelige kunder.

Dette indlæg blev udgivet i Udvikling og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s