SMS v.2

Der sendes dagligt millioner og millioner af SMS‘er via teleselskabernes mobilnetværk. SMS’er er teknisk egentlig begrænset til meget korte tekst beskeder – mellem 70 og 160 tegn – men takket være et par smarte tricks kan de fleste mobiltelefoner i dag håndtere større beskeder, ganske enkelt ved at koble flere SMS’er sammen.

Til at begynde med var SMS’er gratis og der er ingen tvivl om at selve transmissionen og håndteringen af SMS’er er endog ekstremt billigt for teleselskaberne.

Men på et tidligt tidspunkt gik det op for teleselskaberne at der var en mulighed for at tjene penge på SMS’er – og derfor koster hver enkelt SMS som udgangspunkt penge at sende i dag. Det betød også at en lang række email-til-SMS tjenester forsvandt. Alligevel blev der for et par år siden sendt mere end en billion – 1.000.000.000.000[1] – SMS’er om året, bare i USA.

Med tiden blev det klart at små tekstbeskeder ikke var tilstrækkeligt til at opfylde brugernes nye behov, f.eks. behovet om at kunne sende billeder eller video til hinanden. Teknologisk kunne det være håndteret lidt i stil med udviklingen af e-mail standarden så det samme transportlag kunne bruges, men i stedet udvikledes MMS standarden.

Måske blev MMS standarden primært drevet af et ønske om at kunne taksere disse beskeder på en – for teleselskaberne – bedre måde og det virker kraftigt som om at netop teleselskabernes tilgang til MMS ultimativt har betydet at standarden ikke har fået nogen særlig udbredelse. MMS har været et tilkøb og hvorfor skulle en bruger købe det når ingen andre har?

For et par år siden var Norge det land der havde den største andel af MMS-aktiverede mobilabonnementer – over 80 % – og gennemsnitligt blev der sendt omkring en enkelt MMS pr. bruger pr. uge. Det er ikke imponerende.

iMessage

På den netop overståede WWDC 2011 kom Apple så med nyheden mange ser som det der kan erstatte SMS: iMessage, en feature ved den kommende iOS 5.

iMessage er en udvidelse af Messages applikationen og gør det muligt at sende beskeder, inklusiv billeder, video, lyd, kontaktinformationer og geo-lokationer, til over 200 millioner andre brugere.

Meddelelserne kan sendes via 3G netværk eller wifi og kommer derfor, ligesom ethvert VoIP som f.eks. Facetime eller Skype, til at konkurrere direkte med teleselskaberne. Apple har sandsynligvis positionen til at kunne gøre dette uden teleselskaberne kan slå igen. Problemet er blot at tjenesten kun bliver tilgængelig for brugere af iOS 5+, hvilket ud over at udelukke brugere af de første generationer af Apples produkter naturligvis også udelukker brugere af andre produkter.

Dermed er iMessage ikke den rigtige løsning. Men det er muligt at det bliver den rigtige, enten ved at Apple opnår en total dominans eller ved at iMessage bliver åbnet op for andre platforme.

—–

[1] I engelsktalende lande, eller i øvrigt lande der anvender short scale, kaldes dette for en trillion. Det kan skabe en anelse forvirring ved artikler der oversættes.

Dette indlæg blev udgivet i Udvikling og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s