Kompleksitet

Når et licenssystem bliver så komplekst at der opstår et marked for virksomheder der rådgiver om anvendelsen af det, er der et problem.

Det kan næppe opstå når der er fri og åben konkurrence på et område, idet andre virksomheder kan tilbyde enklere løsninger til de samme kunder. Det er da også sådan at de mest komplicerede ses i reelle monopol situationer, f.eks. Microsofts berømte og berygtede licenssystemer.

I forhold til lean skriger dette til himlen: Der er ansatte der bruger tid på at forstå og udnytte licensreglerne i stedet for at producere.

For virksomheden med monopolet og de komplekse licenser er der kun en kortsigtet gevinst. Konkurrenter vil ankomme til markedet og jo mere besvær en virksomhed skaber for sine kunder jo lavere barriere vil der være for at en ny leverandør kan vælges.

Udgiver format 3

Samme historie kan fortælles om stort set alle monopoler og der er særligt en der skal fremhæves her: Post Danmark og “udgiver format 3” der blev indført i maj 2004. Post Danmark kræver at adresser på modtagere af magasiner der skal have særlige rabatter skal afleveres i et bestemt format. Det giver god mening men overgangen fra version 2 til 3 gav anledning til nogle udfordringer.

Den store forskel var at version 3 krævede at modtager informationerne blev splittet op i en grad der slet ikke var afspejlet i magasinernes adressedatabaser. Fornavn og efternavn skulle stå hver for sig. Gadenavn, husnummer, husbogstav, etage og etageplacering skulle også stå hver for sig. Der må kun være en modtager.

Konsekvensen ved overgangen var at en lang række organisationer og virksomheder pludselig blev nød til at enten konvertere deres adressesystemer – og gæt selv på hvor mange af disse der samtidig var deres økonomisystemer, at etablere et sekundært adressesystem der kunne overholde Post Danmarks regler eller betale en anden virksomhed for at konvertere dataene.

To ting var åbenlyse i den proces. For det første fik Post Danmark ulejliget og irriteret en lang række kunder, kunder som de ikke en gang har monopol på. For det andet var en af Post Danmarks styrker at I og med at de i forvejen kender alle modtagere i Danmark var de i stand til at håndtere de noget løse data de fik. Ved at kræve at deres kunder fik struktureret deres data blev det pludselig meget nemmere for nye konkurrenter at komme på markedet senere; dataene er allerede konverteret.

I øvrigt blev den noget løsere version 2 igen efter kort tid acceptabelt som adresseformat til Post Danmark.

Videre perspektiv

Man skal dog ikke nøjes med at se på virksomheder. Hvad koster et kompleks offentligt system? Hvad koster det at have et så komplekst skattesystem at virksomheder skal ansætte flere og flere mennesker, eller bruge flere og flere penge på rådgivere, til at håndtere det?

I USA er beløbet nu $431 milliarder om året. Svarende til at for hver dollar den amerikanske regering får i skatteindtægt fra virksomheder, bruger virksomhederne ¢30 på at forstå, fortolke og minimere beløbet. Hvad nu hvis man gjorde reglerne simplere? Der er en mulighed for at bidraget fra virksomhedsskatterne blev lavere – det er ikke sikkert. Men hvis det kunne frigive en del af $431 milliarder hvert år til vækst ville samfundet som helhed med garanti blive rigere.

Tilsvarende beregninger er endnu ikke lavet i Danmark. Vores regler er næppe ikke meget enklere end de amerikanske så spildet kan vel være tilsvarende. Ser man bare i den offentlige forvaltning er påstanden fra Københavns Kommune at man har 20 jurister fuldtidsbeskæftiget med at forstå nye regler alene på beskæftigelsesområdet.

Dette indlæg blev udgivet i Kommunikation og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Kompleksitet

  1. Pingback: Endnu et blog-år | Hennings blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s