Efter i måneder at have afventet den nye “cookie” bekendtgørelse, der skulle træde i kraft d. 25. maj 2011 fik offentligheden endelig at vide at den er forsinket. En ikke-nyhed, skjult inde i IT- og Telestyrelsens nyhedsarkiv.
Bekendtgørelsen er udsat “da den danske høring har rejst en række problemstillinger, som vil blive forsøgt afklaret med EU-Kommissionen først.” Det turde være åbenlyst for enhver der har fulgt høringen, hvor styrelsen med vilje efterlod punkter uklare for at få forslag til hvordan det skulle implementeres.
“Cookie” bekendtgørelsen, det kommer til at gælde for meget mere end cookies, er resultatet af et EU direktiv. EU direktivet er kommet ud af en proces der delvist har kørt parallelt med den amerikanske Do Not Track debat men EU kommissionen blev hurtigere færdig end amerikanerne.
Til gengæld er resultatet ikke specielt godt.
Som det ser ud nu – og de konkrete detaljer er jo altså endnu ikke afklarede – vil brugere af (europæiske?) hjemmesider blive udsat for en lang række advarsler som de skal tage stilling til. Mens at det erklærede formål, at beskytte brugernes privatliv, slet ikke opnås.
Mere om det senere.
Pingback: Den radikale virus | Hennings blog