At skyde sig selv i foden

Det værste en medarbejder kan gøre for sig selv i en organisation er at blive for god til sit arbejde. I hvert fald hvis den medarbejder har ambitioner om en videre karriereudvikling i organisationen.

Opnår man at være en uundværlig medarbejder viser det sig at selv fornuftige ledere vil være tilbageholdende med at honorere ønsker om karriereudvikling. En slags omvendt Peter Princip:

in a hierarchy every employee tends to rise to his level of incompetence

nemlig

en medarbejder der er uundværlig i en organisation tvinges til at søge arbejde andetsteds

Lederen står i situationen hvor medarbejderen løser en opgave bedre end andre, måske bare bedre end andre kan nå at blive indenfor en kortere periode, og fremfor at lade medarbejderen komme videre i sin karriere vil han prøve at fastholde ham i den samme stilling længst muligt.

Medarbejderen står dermed i den situation at han må søge andetsteds hen for at opnå hvad han vil.

Organisationen mister som følge deraf den viden der er samlet hos medarbejderen og skal hurtigt erstatte vedkommende med en ny. Der vil, med kun en måneds opsigelsesvarsel, næppe være tid til at hente en ny medarbejder ind udefra og lære vedkommende op og der vil ikke være adgang for den nye medarbejder til at trække på den tidligere medarbejder.

I virkeligheden sker dette oftest i et håb fra lederens side om at medarbejderen ikke tør eller vil søge andetsteds hen, og ved at undlade at håndtere situationen lukker man øjnene og håber at alt går godt. Som i alle situationer hvor man forsøger at håndtere dem ved at prøve at ignorere dem ender det ikke godt.

Alternativet er at erkende at nogen medarbejdere ønsker at udvikle deres karriere og hjælpe dem med det. Nogle medarbejdere siger det direkte, andre tier stille med det og igen andre ved det knap nok selv. Selvfølgelig er der nogen der ikke er interesseret i det men de første tre grupper skal man tage hånd om hvis man ønsker at beholde dem og deres kompetencer.

Som leder er man nød til at erkende at man ikke kan fastholde en medarbejder der ikke er tilfreds. I og med at gode medarbejdere er uvurderlige må opgaven derfor være at håndtere ønsket om at komme videre på en måde der på lang sigt er til størst gavn for organisationen.

Dette indlæg blev udgivet i Ledelse og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s