Et spil Sorteper om 3D

Jeg var en af dem der ikke alene stod i kø for at se Avatar i 3D i biografen men også bagefter var meget imponeret over filmen. OK, måske ikke den dybeste handling nogensinde men ganske udmærket skuespil og en gribende handling. Og så en af de smukkeste fantasiverdener jeg endnu har set.

Og så i 3D.

Jeg har naturligvis selv tænkt en del over hvordan 3D effekter kan opnås og jeg synes at polariseringsmåden, hvor billederne til henholdsvis højre og venstre øje sendes med forskellig polarisering som så brillerne filtrerer, er elegant, enkel og billig. Og så ødelægger det ikke brillerne ligesom de noget ældre rød-grønne briller.

Alligevel filmen rigeligt lang til at skulle se den i 3D. En af mine venner har købt filmen på Bluray og han glædede sig til at se filmen igen. I 2D, vel at mærke.

For selvom filmen var imponerende og flot så var det klart at 3D effekten gav problemer. Det gjaldt f.eks. det med at man bliver træt i øjnene, en virkning der tilsyneladende slet ikke kan undgås, men også at der ikke skal meget til at bryde illusionen. Brydes illusionen kommer man i tanke om at man sidder og ser en film i stedet for at opleve filmens handling. Og enhver der har set 3D film med undertekster vil have lagt mærke til disse mystiske svævende ord der hang midt i lokalet. Avatar har endda undertekster i originaludgaven så illusionsbrudet er helt sikkert.

… their eyes must converge at perhaps 10 feet away, then 60 feet, then 120 feet, and so on, depending on what the illusion is. So 3D films require us to focus at one distance and converge at another. And 600 million years of evolution has never presented this problem before. All living things with eyes have always focussed and converged at the same point.

Walter Murch

Entusiasmen for 3D virkede da også fra starten at komme fra nogle helt andre end forbrugerne. Den kom fra filmbranchen og elektronikproducenterne.

For filmbranchen kan 3D være blevet opfattet som det der kunne redde branchen fra færre biografgængerne og mindre salg af DVD og Bluray film. Der er sikkert også nogen der har troet at teknologien kunne give mere end et midlertidigt forspring til piratfilm. Det lader ikke til at have virket.

Et par år før Avatar kom jeg med en forudsigelse om at Ringenes Herre blev den sidste filmsucces der kunne kaldes enorm. Forudsigelsen var fejlagtig da jeg ikke havde forudset hvad en imponerende teknologi, rigtigt udført i en film der var gennemført god og som samtidig matchede sin målgruppe perfekt, kunne gøre. Jeg holder dog stadig fast i grundprincippet: Grundudgifterne til at producere og distribuere film i dag er blevet så lave at det er muligt at målrette filmene mere specifikt til forbrugerne, der på den anden måde har nem adgang til at se de film der interesserer dem mest. Konkurrencen er øget og prisen for det er at det er meget sværere at lave en film der appellerer tilstrækkeligt til så stor gruppe af mennesker som Ringenes Herre og Avatar gjorde.

Det har den afledte effekt at det bliver mere risikabelt at finansiere disse meget dyre forsøg på at skabe en enorm succes, og dermed at færre film vil opnå den finansiering. Selv så sikre film som de næste afsnit af henholdsvis James Bond og Batman serierne har haft problemer med finansieringen.

På den anden side står elektronikbranchen og håber at kunne få os alle til at udskifte vores TV og DVD afspillere med 3D udgaver af TV og Bluray afspillere. Eftersom 3D ikke virker er branchens problem derfor pludselig blevet: Hvem kommer til at sidde med Sorteper når det går op for forbrugerne? Lykkes det at sælge nok apparater? Lykkes det at få alle biografer til at investere i fremvisere? Lykkes det at få TV selskaberne til at udskifte deres sendeudstyr?

Eller kommer vi alle til at kunne købe billige 3D fjernsyn hvor vi bare bruger dem som 2D?

Dette indlæg blev udgivet i Udvikling og tagget . Bogmærk permalinket.

Et svar til Et spil Sorteper om 3D

  1. Pingback: 3D teknologien er et sats | Hennings blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s