Flash i HTML5

Når fremtiden for Flash diskuteres opstår der nogle gange en misforståelse af hvilken teknologi der egentlig tales om. Flash bruges mest om både visningsdelen, der enten er en stand-alone applikation eller, hyppigere, et plugin i brugerens browser. Men Flash er også navnet på Adobe’s authoring redskab, det redskab man som udvikler bruger til at skabe Flash grænsefladerne.

Der er andre måder at skabe Flash grænseflader og der er andre måder at vise dem på men dette er de to hyppigste.

Flash er død – Flash længe leve

Min påstand er at Flash som plugin vil forsvinde, takket være en fortsat udvikling af browserne. Her er HTML5 et markant skridt i retningen mod at ikke behøve et plugin for at have brugbare grænseflader. Samtidig er der opstået en række parsere, f.eks. Gordon eller Smokescreen, der i rent JavaScript kan fortolke og vise det meste fra Flash filer.

Udviklingen er ikke færdig og der er klart nogle performancemæssige udfordringer i de eksisterende implementeringer men at kunne køre grænsefladerne uden Flash plugins giver en fordel, nemlig at de kan køre i følgende miljøer:

  1. iOS platformene, dvs. iPhone, iPod Touch og iPad.
  2. Enterprise miljøer hvor man af sikkerhedshensyn ikke vil installere Flash.

Det betyder ikke at Flash som authoring redskab er truet. Tværtimod.

Som authoring redskab, og egentligt produkt fra Adobe, er fordelen ved denne udvikling at der bliver et større marked for grænsefladerne. Der er naturligvis også en trussel da andre authoring redskaber kan konkurrere med Adobe på dette område. Truslen kan blive reel men Adobe har den store fordel at have et betydeligt forspring.

Adobe tog da også denne vej med den nyeste version Flash produktet hvor det blev muligt – og kortvarigt umuligt pga. Apple – at eksportere Flash grænseflader til iOS. Det var kun starten på at åbne op og det naturlige næste skridt, som beskrevet ovenfor, er da også kommet med Wallaby. Wallaby – der kun er en eksperimentel version af funktionaliteten mens den udvikles – kan konvertere flash filer til HTML5.

Teknologien blev vist allerede sidste år men kan nu hentes af udviklere.

Da HTML5 – endnu – ikke understøtter alt hvad Flash kan er der ting der ikke kan konverteres og da ActionScript i Flash og JavaScript i browserne kan variere, alt efter hvor meget ECMAScript standarden understøttes, er der ting der naturligvis endnu ikke fungerer selv efter en konvertering.

Tendensen er dog klar – Adobe vil fortsat have at Flash skal være det authoring redskab der bruges til avancerede grænseflader.

Dette indlæg blev udgivet i Udvikling og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s