Design Patterns bruges ofte som betegnelse for en almindeligt anvendelig løsningsmodel for en hyppigt forekommende delopgave i softwareudvikling.
Jeg er ikke den store fan af Design Patterns i programmering da jeg mere er enig i Mark Jason Dominus’
Patterns are signs of weakness in programming languages.
men jeg erkender at de kan anvendes som inspiration til løsning af konkrete delopgaver.
Nu har hollandske UNITiD valgt at samle en wiki med design Design Patterns – i modsætning til programmerings Design Patterns – til brugergrænsefladen i Android applikationer. I og med at det er en wiki kan man selv tilføje nye patterns og jeg synes at kvaliteten af indholdet er meget højt.
En forbedring til sitet ville dog være at det rent faktisk blev undersøgt og påvist hvilke fordele og ulempter der er ved de enkelte patterns, f.eks. sådan som Nielsen Norman Group gjorde generelt for iPad applikationer.
Robin Raszka har lavet et tilsvarende site fokuseret på iOS (iPhone, iPod touch, iPad). Det er efter min opfattelse ikke nær så brugbart da det blot er billeder af allerede implementerede grænseflader uden motivation eller argumentation.