Ophavsretslovens § 59

Ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren.

Det er formentlig noget der står i ansættelseskontrakter for softwareudviklere men ikke desto mindre er det udgangspunktet i dansk ret. Det kan fraviges ved aftale (ophavsretslovens § 53, stk. 4) og som arbejdstager vil det være en rigtig god ide i sådan et tilfælde at have aftalen på skrift.

Det er min personlige opfattelse at ikke ret mange faktisk er bevidste om dette og jeg vil prøve at komme med en kort opsummering af hvilke situationer der er omfattet.

Omfattet af loven

Mange udviklere får i løbet af deres uddannelse og arbejdsliv udviklet en række redskaber, der ikke decideret er en del af de softwareprojekter, de arbejder på. Det er redskaber, der hjælper dem personligt i deres arbejde. Ud fra disse redskaber deler udviklere ofte med deres kolleger, hvorved de også selv får udvidet, og udviklet, de redskaber de har til rådighed. Spørgsmålet er, om rettighederne til disse redskaber, i det omfang de besidder tilstrækkelig originalitet, altså i øvrigt opfylder kravene til at være omfattet af ophavsretslovens § 1, også overgår til arbejdsgiveren.

En tilstrækkelig betingelse i ophavsretslovens § 59, for at retten overgår til arbejdsgiveren, er, at softwaren er udviklet under udførelsen af udviklerens arbejde. Dette må også gælde disse redskaber. Arbejdsgiveren behøver principielt ikke at kende til eksistensen af det konkrete redskab, forudsætningen er, at det er udviklet netop under udførelsen af arbejdet. Er det et redskab, udvikleren har udviklet privat, vil retten fortsat være hans. Det er klart,at der ofte vil være et bevismæssigt problem om hvornår, og til hvad, redskabet blev udviklet, specielt hvis arbejdsgiveren end ikke var klar over tilblivelsen af det.

Selv efter en overgang af ophavsretten til en arbejdsgiver efter ophavsretslovens §59, bibeholder frembringeren sine ikke-økonomiske rettigheder efter ophavsretslovens § 3 (jævnfør § 53, stk. 1.)

I tilfældet, hvor en person bearbejder software, opnår bearbejderen, i det omfang bearbejdelsen er tilstrækkelig original, ophavsretten til det bearbejdede værk efter ophavsretslovens § 4. Bearbejderen kan dog ikke råde over det på en måde, der strider imod ophavsretten til det oprindelige værk.

Hvis noget software udvikles ved at samle en række eksisterende programmoduler, kan selve sammenstillingen opnå ophavsretligbeskyttelse efter ophavsretslovens § 5. Igen er kravet tilstrækkelig originalitet, hvorefter sammenstilleren opnår ophavsretten til værket. Samme forbehold om ophavsretten til de oprindelige edb-programmer, som ved bearbejdelser, gælder også her.

Endelig ved software, der udvikles af flere personer, uden at de enkelte dele kan knyttes til en bestemt person, opnår alle udviklerne ophavsretten til softwaren efter reglerne om fællesværker i ophavsretslovens §6.

Udenfor Danmark

De danske regler er stort de samme som i resten af Europa men se denne gennemgang for situationen i USA hvor udgangspunktet kan være det modsatte.

Reglerne i USA er ikke mindre komplekse da de enkelte stater, f.eks. Californien med Silicon Valley, kan have lavet mere eller mindre gennemtænkte præceptive regler. Her kan man risikere at ende ud i en situation hvor definitionen af ordet “relateret” afgør hvem der har rettighederne til noget software.

Dette indlæg blev udgivet i Jura og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s