Apples App Store strategi

I forbindelse med Steve Jobs’ annoncering af Apple Mac OS X Lion (eller v. 10.7 for os andre) til sommeren 2011 har flere lagt mærke til at hverken Flash eller Java (eller Rosetta) fremover vil blive installeret på Mac.

Umiddelbart er forklaringen at med de hyppige opdateringer til både Flash og Java er det ikke muligt at distribuere disse sammen med en rimelig statisk udgave af et operativsystem. Og det er da også sandt at alle de eksterne systemer der distribueres med Mac OS X har risikoen for at være – og i mange tilfælde er – forældede versioner.

Men enhver som har fulgt de meget skiftende og ikke særligt overbevisende argumenter for ikke at kunne installere Flash på Apples håndholdte enheder som iPod Touch, iPhone og iPad, må blive mistænksomme med sådan en meddelelse fra Apple.

Jeg er da også af den overbevisning at der ligger en meget mere økonomisk grund til at fremover ikke have Flash og Java præinstalleret på Mac platformen.

Forklaringen ligger nok snarere i Mac App Store, Apples udvidelse af deres cash cow, App Store til iPhone / iPod Touch / iPad. Det vil ikke være muligt at udvikle applikationer der anvender teknologier der er forældede eller som er optionelle installationer på en Mac, kort sagt alt der ikke kommer med OS X installationen. Java nævnes specifikt som en teknologi der ikke kan anvendes.

Dermed sikrer Apple at alt hvad der sælges gennem deres App Stores er begrænset til den funktionalitet som det har på tidspunktet for godkendelsen. Det vil ikke være muligt at sælge applikationer der kan bruges til at skabe nye applikationer, hvilket er muligt gennem f.eks. Flash, Java og en lang række dynamiske sprog.

Det betyder at alle applikationer skal gennem App Stores salgssystem og mon ikke Apple fastholder deres gebyr på 30% som ved de håndholdte enheder?

Desuden er selve argumentet imod Java med den officielle begrundelse ikke korrekt.

Dette indlæg blev udgivet i Udvikling og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Apples App Store strategi

  1. Pingback: Udviklere eller brugere | Hennings blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s