Hvad er det bedste ved et magasin?

Hvad er det bedste ved et papirmagasin du læser? Måske har du købt det, måske er det et kunde- eller medlemsmagasin. Det er underordnet. Det kunne være de flotte billeder, gode og brugbare artikler, informationer du mener du har brug for eller generelt blot tidsfordriv.

Under alle omstændigheder er det næppe det at bladre fra en side til en anden der er det bedste ved magasinet.

Alligevel er det nok den feature der springer tydeligst i øjnene når magasiner findes på internet, uanset om det er reklamekataloger eller artikelbaserede magasiner.

Med mindre man sidder med en skærm på størrelse med en mindre væg mødes brugeren med sider hvad teksten er så lille at den ikke kan læses. Zoomer man ind, med den konkrete applikations foretrukne tast eller knap kombination, kommer man måske til starten af en artikel eller måske midt i den. Der er ikke nogen sammenhæng i brugergrænsefladen mellem indholdet og visning – spalter virker f.eks. ofte meget dårligt.

Nogle løsninger har endda en skygge lagt henover den virtuelle ryg af det digitale magasin for at simulere den skygge der naturligt kommer ved de fleste magasiner når man bladrer om til et opslag. Denne skygge, i den fysiske verden, er resultatet af økonomiske hensyn; hvis man ville kunne man sagtens binde magasinerne og trykke på papir så opslagene lå helt fladt. Denne skygge, denne manglende perfektion, dette kompromis vælger nogen så at genskabe i den virtuelle verden.

En gang for mange år siden var knapper til tøj f.eks. lavet af læder. Efterhånden som nye materialer kom på markedet blev disse også anvendt til knapper men alligevel var der mange der blev fremstillet i samme design som læderknapperne var i. Først senere kom f.eks. plastikknapper i alle de former der er mulige med plastik fremfor de former der havde være nødvendige i fremstillingen af læderknapper.

Samme historie ses igen og igen, i alle brancher.

Denne tegneserie af Dave Kellett kommer med samme historie: Hvorfor er der cigarettændere men ikke USB-stik i nye biler?

Generelt kan det siges at hvis man genskaber et kompromis der var begrundet i den gamle teknologi når man flytter til en ny teknologi, så begår man en fejl.

Igennem længere tid har man kunnet være vidne til at aviser og netop magasiner forsøges genskabt med alle deres fejl og mangler fra den fysiske verden, digitalt. Der findes mange teorier om hvorfor dette gøres og der er mange der faktisk stadig tror at det er den rigtige løsning.

Hele vejen glemmer man at grunden til at man overhovedet har aviser og magasiner var fordi det var alt for kostbart at producere enkelte artikler eller tekster for sig selv i forhold til at samle dem i en større enhed. Det betød så at en artikel måtte vente til de andre artikler var klar og i dag skal artiklerne tilpasse sig produktionsdeadlines for udgivelsen fremfor omvendt.

Er det et forsøg på at fastholde den gamle model hvor udgiveren bestemte hvilken kontekst indhold blev præsenteret i? Er det et forsøg på at fastholde gamle utidssvarende, men personligt meget tilfredsstillende, kreative frembringelsesprocesser? Et forsøg på at fortsætte med at sælge annoncer på den gammeldags måde hvor annoncøren ikke kan se hvad der virker og derfor må betale overpris? Et forsøg på at fastholde abonnementsbetalinger?

Selv de nye magasin-apps til iPad, der er meget populære hos udgiverne, virker som om de prøver at fastholde fortidens mangler. Der kommer video og lyd med men igen er der et uforholdsmæssigt stort fokus på at genskabe den fysiske oplevelse af at bladre. Denne opsummering synes rammende:

My opinion about iPad-based magazines is that they run counter to how people use tablets today and, unless something changes, will remain at odds with the way people will use tablets as the medium matures. They’re bloated, user-unfriendly and map to a tired pattern of mass media brands trying vainly to establish beachheads on new platforms without really understanding the platforms at all.

Der er også en stor fare for udgiverne i denne proces. Mens de bruger deres ressourcer for at lave mere og mere teknisk prangende løsninger begrænset af den gammeldags monopolistiske model, bliver der plads til nye spillere på markedet. F.eks. Flipboard eller måske løsninger baseret på åbne teknologier. Udgiverne glemmer at de kun har været dominerende i en kort periode af den menneskelige kommunikation, en periode forskere fra Syddansk Universitet nu kalder Guthenberg Parentesen; perioden imellem to perioder hvor informationer og holdninger spredes af individer til individer, hvor den enkelte person viderebringer sine bearbejdede versioner; perioden hvor få personer besad midlerne til at filtrere, forfatte, producere og distribuere informationer og holdninger.

Er dette korrekt vil det ikke hjælpe udgiverne at prøve at presse brugerne til at passe ind i de eksisterende modeller. De skal i stedet finde deres plads i det nye marked hvor de kan understøtte deres brugeres behov.

About these ads
Dette indlæg blev udgivet i Kommunikation, Udvikling og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s